torsdag den 20. december 2012

Snigende alderdom


Alderdom er noget, der kommer snigende. Man vågner jo ikke bare op en morgen og ligner Gnavpot fra de syv små dværge. Nej, den kommer luskende.

Men der er nogle advarselssignaler, og jeg vil gerne pege på et par enkelte:

1) Man overvejer at købe en vejrstation. Jeg ved ikke, hvad der er med alder og vejr. I gamle – undskyld – unge dage tog man sin jakke på og gik ud, men med alderen bliver man mere og mere optaget af højtryk og lavtryk og skiftende vind fra øst og nordøst, og man følger med i vejr8udsigterne med samme iver som i »Matador«. Det burde inspirere til en gendigtning af en litterær klassiker: »Den gamle mand og vejrstationen«.

2) Mænd: Man køber en motorcykel og anlægger kejser Wilhem-overskæg.

3) Kvinder: En dag står de nede i skolens gymnastiksal og synger gospel. Mens manden er kørt på træf med de andre overskæg og mødes på en rasteplads, hvor de diskuterer krops8udsmykning:


– Det er en åreknude.

4) Frisøren spørger, om hun lige »skal tage brynene?« Hvad bilder tøsen sig ind? Og hvad er der galt i at ligne Brehznev?

Det er som sagt bare nogle enkelte advarselstegn. Der er flere, men dem har jeg glemt. Af samme grund vil jeg mod sædvane klippe denne klumme ud og hænge den et synlig sted, for i morgen har jeg garanteret glemt, hvad jeg skrev. Det kommer med alderen.