Giv os i dag vort daglige brød, hvis det altså er økologisk

I gamle dage skulle de forsage djævelen. Han har imidlertid forladt vores liv som dårlig rollemodel - måske døde han af rygerlunger - i stedet skal vi forsage fedt, sukker salt, tobak, mælk, alkohol, gluten, laktose og hvidt brød.

Hvor der i gamle dage blot skulle én djævel til for at få vores forfædre til at rette ind, er der i dag adskillige djævle løs, og de sidder ikke i detaljen, men i kostplanen. Og mens de gamle kiggede bedende mod himlen, stirrer folk i dag på varedeklarationer med et blik som Johanne Schmidt Nielsen, når hun bliver hidsig. Måske hænger det sammen med at, ikke blot Fanden har forladt os. Han tog Gud med, og i stedet har flere fået mad som religion og helsebøger som hellige skrifter.

 Det gribes an på forskellig måde. Nogle sværger til stenalder-kost. Er man stærk nok i troen, kræves ikke rationelle svar, og derfor kan man ikke få oplyst, hvorfor mad fra stenalderen, da gennemsnitsalderen var 30, skulle være god.

Diæter er mangfoldige som e-numre, og de skal holde os sunde og slanke. Sammen med kiloene er det første, mange taber, deres humoristiske sans. Det vil man vide, hvis man én gang har spurgt en veganer, om de heller ikke går med uldsokker. Det bliver modtaget med et fåret blik - og nej: Det sidste var heller ikke sjovt.

Friheden på menuen er eksploderet siden dengang, man ydmygt takkede for det daglige brød. I dag tager vi det bare. Altså hvis det er økologisk og er med kerner . . . Hvad! Hvidt brød! Er du rigtig klog, sig mig, er du klar over, at . . . .