I gamle dage blev man knebet i ballerne med gloende jern af den spanske inkvisition, der insisterede på at vide, om man var kætter. Det må have gjort satans ondt, og hvem kunne ikke falde for fristelsen til at indrømme, at man var satans yngel, der fuskede med udkogte gedekranier. Også selv om det var ukristelig løgn.
Så blev man brændt. Det koster at få sandheden frem.
Sådan gør vi ikke i dag. Jo, der var et firma, der for nogle år siden pressede medarbej-derne til at deltage i kurser, hvor de skulle løbe på glødende kul. Det gav nogle forbrændinger, men hvor der handles, der brændes. Men ellers gør vi ikke sådan.
I en stor dippedut-koncern på Als gør de noget andet. De stikker et spørgeskema ud til folk, der søger job. Her skal de svare på, om de hader opera eller ved hvorfor, stjernerne blinker. Det har sikkert kostet virksomheden en masse penge at finde ud af, om de ansatte synes, at græsk mytologi er interessant. Og så er det ikke topchefer, der skal svare på spørgsmålene, men de mennesker der skal svinge kost og svaber på virksomhedens gange. Det kan man kalde grundighed. Lidt lige som den spanske inkvisition.
I filmen »De andres Liv« bruger en mand sit liv i DDR til at sidde i en kælder og smuglytte til andres samtaler. Sådan gør vi som sagt ikke. Vi intimiderer mennesker i fuld offentlighed.
I spørgeskemaet fra dippedut-koncernen skal man for øvrigt svare på, om man tror, man har været her før. Jeg ved godt, hvad jeg ville have svaret:
– Ja, og dengang blev jeg forfulgt af den spanske inkvisition.
lørdag den 30. august 2008
onsdag den 27. august 2008
Forhandlingens kunst
Jeg har en cykel derhjemme, som jeg gerne vil skifte ud. Med andre ord: Købe en ny. Det forsøger jeg så at indlede forhandlinger om. Men det er der slet ingen grund til, mener fruen. Jeg kan bare gå ned og få den gamle repareret.
Så går jeg ud i skuret og kigger på cyklen og samler en masse argumenter sammen om, hvor håbløs en reparation af liget vil være, og hvor dyrt det vil blive, og hvor lang tid, det vil tage, og nyt er jo nu en gang nyt og . . .
Til ingen verdens nytte.
Jeg begynder at forstå, hvorfor fredsforhandlinger i Mellemøsten går i hårdknude. Tænker jeg med et suk og et blik på cyklen – husets svar på Golan-højderne.
Men det er gået op for mig, at jeg ikke er den eneste. Jeg møder flere og flere mænd, der gerne vil:
Købe et nyt fjernsyn:
– Det er det ingen grund til. Det gamle er godt nok, og hvis du synes, farverne står uklart, skulle du tage at få briller.
Købe ny bil:
– Ja, men det skal ikke være den der BMW, du fabler om, men en familiebil med plads til tre børn, fem kilo vaskepulver og en golden retriever.
Købe en mountainbike:
– Du bruger den kun de første 14 dage, og så glemmer du den ude i regnen.
Osv., osv. Og jeg tror, jeg ved, hvorfor det går galt. Mænd har ikke lært fidusen, men det har kvinder. De ved, at man vinder forhandlinger, hvis man begynder et helt andet sted:
– Nu skal du bare se. De her støvler var nedsat fra 1600, og de er lige min størrelse. Hvad! Har du købt en fladskærm? Det har vi da ikke råd til.
Sådan. Først handling – så forhandling. Enkelt og ligetil.
Så går jeg ud i skuret og kigger på cyklen og samler en masse argumenter sammen om, hvor håbløs en reparation af liget vil være, og hvor dyrt det vil blive, og hvor lang tid, det vil tage, og nyt er jo nu en gang nyt og . . .
Til ingen verdens nytte.
Jeg begynder at forstå, hvorfor fredsforhandlinger i Mellemøsten går i hårdknude. Tænker jeg med et suk og et blik på cyklen – husets svar på Golan-højderne.
Men det er gået op for mig, at jeg ikke er den eneste. Jeg møder flere og flere mænd, der gerne vil:
Købe et nyt fjernsyn:
– Det er det ingen grund til. Det gamle er godt nok, og hvis du synes, farverne står uklart, skulle du tage at få briller.
Købe ny bil:
– Ja, men det skal ikke være den der BMW, du fabler om, men en familiebil med plads til tre børn, fem kilo vaskepulver og en golden retriever.
Købe en mountainbike:
– Du bruger den kun de første 14 dage, og så glemmer du den ude i regnen.
Osv., osv. Og jeg tror, jeg ved, hvorfor det går galt. Mænd har ikke lært fidusen, men det har kvinder. De ved, at man vinder forhandlinger, hvis man begynder et helt andet sted:
– Nu skal du bare se. De her støvler var nedsat fra 1600, og de er lige min størrelse. Hvad! Har du købt en fladskærm? Det har vi da ikke råd til.
Sådan. Først handling – så forhandling. Enkelt og ligetil.
torsdag den 31. juli 2008
Kampen om toiletbrættet
Det kan godt være, at de fleste ulykker sker i køkkenet. Jeg har været skyld i flere og har selv måttet spise dem bagefter. Men de fleste skænderier udvikler sig omkring toilettet. Ikke stuen, ikke garagen, ikke soveværelset, men toilettet. Det eneste rum, hvor de fleste foretrækker at være alene. Pudsigt.
Og lad os bare gribe om nældens rod: Det er brættet, det handler om. Lige som to stater kan geråde i voldsom konflikt over, hvorvidt grænsen skal trækkes hér eller dér, så handler toiletkrigen om:
Skal brættet være slået op eller ned?
Det er et emne, der optager mange seriøse mennesker. På en webblog kan man læse følgende: »Det, der sker, når kvinden beder manden slå brættet ned »efter sig«, er det, vi på universitetet kalder et privilegium af den ene side i et binært par«.
Sådan diskuterer man livligt dette emne i forskellige fora, og konklusionen er ofte den samme: Kvinder beder mænd slå brættet ned for at opdrage på dem. Ligesom katten skal lære at bruge bakken, men kan manden lære det? Nej. Og hvis kvinder undrer sig over mænds uefterrettelighed på det punkt, kan de i det mindste få svar på et andet af tidens spørgsmål: Hvorfor mænd tilbringer mere og mere tid på toilettet.
Det er fordi, de sidder og grubler:
– Hvorfor skal det bræt slås ned? Tror hun, at toiletsæder har en slags hviletilstand – lige som man skal slukke for lyset. Og at brættet en dag ikke virker, så hun skal ud at købe et nyt?
Sådan sidder mænd og tænker. Rejser sig. Vasker hænder. Går ud.
Og glemmer at slå brættet ned.
Og lad os bare gribe om nældens rod: Det er brættet, det handler om. Lige som to stater kan geråde i voldsom konflikt over, hvorvidt grænsen skal trækkes hér eller dér, så handler toiletkrigen om:
Skal brættet være slået op eller ned?
Det er et emne, der optager mange seriøse mennesker. På en webblog kan man læse følgende: »Det, der sker, når kvinden beder manden slå brættet ned »efter sig«, er det, vi på universitetet kalder et privilegium af den ene side i et binært par«.
Sådan diskuterer man livligt dette emne i forskellige fora, og konklusionen er ofte den samme: Kvinder beder mænd slå brættet ned for at opdrage på dem. Ligesom katten skal lære at bruge bakken, men kan manden lære det? Nej. Og hvis kvinder undrer sig over mænds uefterrettelighed på det punkt, kan de i det mindste få svar på et andet af tidens spørgsmål: Hvorfor mænd tilbringer mere og mere tid på toilettet.
Det er fordi, de sidder og grubler:
– Hvorfor skal det bræt slås ned? Tror hun, at toiletsæder har en slags hviletilstand – lige som man skal slukke for lyset. Og at brættet en dag ikke virker, så hun skal ud at købe et nyt?
Sådan sidder mænd og tænker. Rejser sig. Vasker hænder. Går ud.
Og glemmer at slå brættet ned.
søndag den 27. juli 2008
Nede i mørket - forklædt som barn
Da man var barn, drømte man om, hvor skønt det måtte være at være voksen. Så man selv kunne bestemme sit tøjvalg og ikke været tvunget til at gå til skolefest i strikket mormortrøje – orange, for det syntes mormor var så kækt – men dræbende for en karriere som dansegulvs-gramser. Hvad der var temmelig ydmygende, da pigerne endelig blev så gamle, at bøjlen på deres BH var større, end bøjlen på deres tænder.
Men alt får en ende. Også kvaler. Man voksede, men desværre kun for at konstatere, at det gør problemer også. Eller rettere: De skifter ham. Man slap for bumser på skulderen, men skulle nu have penge på kontoen. Man opdagede, at køleskabe ikke fylder sig selv. At tøj ikke selv kan finde vej til vaskemaskinen, men at nullermænd til gengæld sagtens selv kan finde vej. Og da de er meget sociale, kommer de tit i flok.
Med andre ord: Livet som voksen var ikke liiiiiiige det, man havde drømt om.
Der er flere udveje fra sådan en opvågning. Nogle giver simpelthen op, tager konsekvensen og bliver voksne. Sådan for alvor. Med alt hvad det indebærer af vindjakker fra Bilka, og en tur til Herning-messe som weekendens højdepunkt.
Men så er der flugten: Ind i en verden af hættebluser, heavyrock og et mærkat på postkassen: »Rudebreve nej tak«. En stepdans ud ad Eskapismes Allé hjælper på meget. Så nu skal jeg dæleme op at se Batman. En mand forklædt som flagermus. Og jeg vil sidde dernede i mørket sammen med andre mænd og kvinder forklædt som drenge og piger.
Så kan vi altid snakke boligindretning og låneomlægninger efter forestillingen.
Men alt får en ende. Også kvaler. Man voksede, men desværre kun for at konstatere, at det gør problemer også. Eller rettere: De skifter ham. Man slap for bumser på skulderen, men skulle nu have penge på kontoen. Man opdagede, at køleskabe ikke fylder sig selv. At tøj ikke selv kan finde vej til vaskemaskinen, men at nullermænd til gengæld sagtens selv kan finde vej. Og da de er meget sociale, kommer de tit i flok.
Med andre ord: Livet som voksen var ikke liiiiiiige det, man havde drømt om.
Der er flere udveje fra sådan en opvågning. Nogle giver simpelthen op, tager konsekvensen og bliver voksne. Sådan for alvor. Med alt hvad det indebærer af vindjakker fra Bilka, og en tur til Herning-messe som weekendens højdepunkt.
Men så er der flugten: Ind i en verden af hættebluser, heavyrock og et mærkat på postkassen: »Rudebreve nej tak«. En stepdans ud ad Eskapismes Allé hjælper på meget. Så nu skal jeg dæleme op at se Batman. En mand forklædt som flagermus. Og jeg vil sidde dernede i mørket sammen med andre mænd og kvinder forklædt som drenge og piger.
Så kan vi altid snakke boligindretning og låneomlægninger efter forestillingen.
fredag den 18. juli 2008
Det er nu godt at være mand
Det er på tide, at mænd tager en dyb indånding og siger til hinanden:
Det er nu alligevel godt at være mand. Lad os set det i øjnene. Ganske vist kan kvinder blive gravide uden mænds mellemkomst, og multitasking lærer vi aldrig. Men skidt pyt. Mænd skal tage sig sammen og tage Gustav Winckler-minen på. Se på de lyse sider. Der er mange af dem. Lad os i flæng nævne:
1) Vi kan stå og brøle på et fodboldstadion i regnvejr hver søndag og alligevel blive regnet for normale.
2) Vi spiser, hvad der passer os.
3) Vi behøver ikke at gå hele livet igennem med ti kilos undervægt.
4) Vi skal ikke finde os i ulige løn for lige arbejde.
5) Vi behøver ikke at barbere os under armene.
6) Vi ved en masse om 2. Verdenskrig.
7) Vi ved en masse om motorplæneklippere.
8) Vi er utroligt gode til at lyve.
9) Vi kan klare os med to par sko.
10) Vi skal ikke gå rundt og ligne en flodhest med stofskifteproblemer på grund af en fødsel.
11) Når vi skaber os og råber op, er det fordi, vi er gode til at sætte os igennem. Og ikke fordi vi er præmenstruelle eller hysteriske kramper.
12) Vi kan tage på Carl-Mar Møller–kurser, løbe nøgne rundt og skide i malerbøtter. Og så kalde det terapi.
13) Vi er ligeglade med morgenhår.
14) Vi bruger ikke en svenskerkrig på badeværelset.
Og bedst af alt:
15) Vi slipper for at lægge os til at sove op og ned ad en behåret rumpe hver aften.
Det er nu alligevel godt at være mand. Lad os set det i øjnene. Ganske vist kan kvinder blive gravide uden mænds mellemkomst, og multitasking lærer vi aldrig. Men skidt pyt. Mænd skal tage sig sammen og tage Gustav Winckler-minen på. Se på de lyse sider. Der er mange af dem. Lad os i flæng nævne:
1) Vi kan stå og brøle på et fodboldstadion i regnvejr hver søndag og alligevel blive regnet for normale.
2) Vi spiser, hvad der passer os.
3) Vi behøver ikke at gå hele livet igennem med ti kilos undervægt.
4) Vi skal ikke finde os i ulige løn for lige arbejde.
5) Vi behøver ikke at barbere os under armene.
6) Vi ved en masse om 2. Verdenskrig.
7) Vi ved en masse om motorplæneklippere.
8) Vi er utroligt gode til at lyve.
9) Vi kan klare os med to par sko.
10) Vi skal ikke gå rundt og ligne en flodhest med stofskifteproblemer på grund af en fødsel.
11) Når vi skaber os og råber op, er det fordi, vi er gode til at sætte os igennem. Og ikke fordi vi er præmenstruelle eller hysteriske kramper.
12) Vi kan tage på Carl-Mar Møller–kurser, løbe nøgne rundt og skide i malerbøtter. Og så kalde det terapi.
13) Vi er ligeglade med morgenhår.
14) Vi bruger ikke en svenskerkrig på badeværelset.
Og bedst af alt:
15) Vi slipper for at lægge os til at sove op og ned ad en behåret rumpe hver aften.
tirsdag den 15. juli 2008
Piger vil have en skidt karakter
Se, det anede mig jo. Jeg har haft mistanken, siden jeg var så ung, at jeg undrede mig over, hvad hår havde at gøre på kroppen. Og nu har jeg og en hel masse andre mænd fået videnskabens ord for vores gnavende mistanke:
Piger vil have en skidt karakter. Eller rettere: De vil have en mand med en skidt karakter.
Forskere fra New Mexico University i USA har undersøgt 200 mandlige studerende og hvor meget held i sprøjten, de havde med pigerne. Resultat var indiskutabelt: Jo værre jo bedre. Piger vil have slemme drenge med en mørk karakter.
Så nu kan pæne drenge slå en streg over et af deres ungdoms mysterier. Som de tænkte på, mens de gik nede i mosen og rodede i jorden med en pind og grublede over, hvorfor Brian med scooterstøvlerne og Torben Lendager-frisuren altid scorede de flotteste piger. De elskede simpelthen en dreng, der fik 0 i regning, men kunne lænse købmandens cigaretautomat på fem minutter. Mens de pæne drenge sad derhjemme og terpede tyske verber og fik 13, men en lang næse i forhold til Vibeke, Lotte og Bente. Pigerne elskede udadvendte, løgnagtige og utro mænd, og ifølge forskerne skyldes hele balladen et signalstof i hjernen. Tag den, Peter Pæn.
Og måske rummer den vilde dreng en større udfordring for en kvinde: Der er noget at lave om. Så Torben Lendager–lokkerne faldt, læderjakken røg ud til fordel for Helly Hansen, og den borede knallert forsvandt til fordel for stationcar og barnevogn.
Har jeg tænkt over. Men det er selvfølgelig ikke ret pænt tænkt.
Piger vil have en skidt karakter. Eller rettere: De vil have en mand med en skidt karakter.
Forskere fra New Mexico University i USA har undersøgt 200 mandlige studerende og hvor meget held i sprøjten, de havde med pigerne. Resultat var indiskutabelt: Jo værre jo bedre. Piger vil have slemme drenge med en mørk karakter.
Så nu kan pæne drenge slå en streg over et af deres ungdoms mysterier. Som de tænkte på, mens de gik nede i mosen og rodede i jorden med en pind og grublede over, hvorfor Brian med scooterstøvlerne og Torben Lendager-frisuren altid scorede de flotteste piger. De elskede simpelthen en dreng, der fik 0 i regning, men kunne lænse købmandens cigaretautomat på fem minutter. Mens de pæne drenge sad derhjemme og terpede tyske verber og fik 13, men en lang næse i forhold til Vibeke, Lotte og Bente. Pigerne elskede udadvendte, løgnagtige og utro mænd, og ifølge forskerne skyldes hele balladen et signalstof i hjernen. Tag den, Peter Pæn.
Og måske rummer den vilde dreng en større udfordring for en kvinde: Der er noget at lave om. Så Torben Lendager–lokkerne faldt, læderjakken røg ud til fordel for Helly Hansen, og den borede knallert forsvandt til fordel for stationcar og barnevogn.
Har jeg tænkt over. Men det er selvfølgelig ikke ret pænt tænkt.
mandag den 14. juli 2008
Do you feel lucky, punk?
Det er som bekendt ikke let at være mand i dag. Alt for meget af vores arbejde er stillesiddende og kræver, at vi skal tage stilling til låneomlægning og projektering af kloaksystemer. Vi kan jo ikke alle sammen blive stilladsarbejdere og gå rundt med maoriagtige tatoveringer i nakken og en velvoksen biceps. Der skal også være nogle til at tage sig af tårnhøje gager og bruge udtryk som holistisk tankegang.
Derfor kan det godt begynde at krible i maskuline grabber, når fredagen er ved at gå over i weekend. Og dermed mulighed for at slippe den indre Bruce Willis løs. Få en kæk kasket og en T-shirt fra det lokale fitnesscenter på og være en rigtig mand.
Nu har vi en ret streng våbenlov i Danmark, og man skal ikke vifte ret meget med sin fiskekniv, før man ender i benlås og med terrorloven trukket ned over hovedet. Men så har rigtige weekendmænd adgang til et andet og fuldt lovligt arsenal, der virker næsten lige så godt: Motorsav, stiksav, hækklipper, højtryksrenser og vinkelsliber. Og da man skal udnytte tiden maksimalt, går Rambo a la Silvan i gang tidligt på dagen, så den samlede fuglebestand flygter ind i nabokommunen, og rundstykkerne på naboernes havebord taber deres birkes af bar skræk.
Og så har vi ikke nævnt den ultimative mulighed. Den, der virkelig giver mulighed for at lade sig forvandle til en klon af Erik Peitersen og Dirty Harry. En klon, der brister mandag, når man skal ringe og melde sig syg, fordi man har skudt sig i foden med en sømpistol. Do you feel lucky, punk..?
Derfor kan det godt begynde at krible i maskuline grabber, når fredagen er ved at gå over i weekend. Og dermed mulighed for at slippe den indre Bruce Willis løs. Få en kæk kasket og en T-shirt fra det lokale fitnesscenter på og være en rigtig mand.
Nu har vi en ret streng våbenlov i Danmark, og man skal ikke vifte ret meget med sin fiskekniv, før man ender i benlås og med terrorloven trukket ned over hovedet. Men så har rigtige weekendmænd adgang til et andet og fuldt lovligt arsenal, der virker næsten lige så godt: Motorsav, stiksav, hækklipper, højtryksrenser og vinkelsliber. Og da man skal udnytte tiden maksimalt, går Rambo a la Silvan i gang tidligt på dagen, så den samlede fuglebestand flygter ind i nabokommunen, og rundstykkerne på naboernes havebord taber deres birkes af bar skræk.
Og så har vi ikke nævnt den ultimative mulighed. Den, der virkelig giver mulighed for at lade sig forvandle til en klon af Erik Peitersen og Dirty Harry. En klon, der brister mandag, når man skal ringe og melde sig syg, fordi man har skudt sig i foden med en sømpistol. Do you feel lucky, punk..?
Abonner på:
Opslag (Atom)
