Og det er ikke en gang løgn

I De Ti Bud står, at du ikke må lyve. Det har knebet med at overholde buddet, siden De Ti Bud blev offentliggjort, men generelt var forfatterne nok også vel optimistiske. Et andet bud om ikke at begå hor ligger det jo også tungt med.

Kvinder og mænd lyver efter sigende lige meget. Det er blot i forskellige situationer, de lyver. For kvinder kan det være på vej ud ad en butik:
– Den kan jeg sagtens passe. (Ja, når du har tabt syv kilo).
Mænds løgne kan udspille sig foran spejlet:
– Det klæder en mand med lidt pondus. (Din mave ligner et bilsæde, nogen har hældt en navle ned ad.)

De fleste har det svært med løgnen og lyver helst, hvor konsekvenserne synes længst væk. På afstand. Når man gemt bag skærmen skriver en datingprofil på nettet for eksempel:
– Jeg er almindelig af udseende. (ligner et ryatæppe på skuldrene.)

I undersøgelser siger mænd og kvinder, at de lyver flere gange om ugen. Det er meget, hvis de undersøgelser da ikke er løgn, og kan det forsvares? Er en løgn nogensinde i orden? Man kan måske finde svaret ved at forestille sig den ubetingede sandhed:
– Ser min røv for stor ud i de her bukser?
– Ja, den ligner en spærreballon fra 2. Verdenskrig.

Nej, vel. Det holder ikke. Og parforholdet holder med garanti heller ikke til det. Vi vil ikke høre sandheden om andre end de andre. Ikke om os selv. Og det er ikke en gang løgn.

Slut med al den dorskhed

Nogle djærve mænd er gået til kamp for at bevare 43 gode, danske ord, der er i fare for at uddø – undskyld: Udånde. Jeg er gebommerlig glad og har allerede trukket i ordkrigens uniform: Strikket vest med ruskindslapper og en svag odør af ristet brød og te.

For der skal råbes vagt i gevær. Alt for mange danske ord vakler gennem sprogets Udkantsdanmark og ind på ordenes kirkegård, hvor de med et træt suk falder om og forstøves side om side med forsoren, bajads, døgenigt og gelassen.

I en mørk krog af kirkegården ligger de ord, der ligefrem blev henrettet af politiske årsager, fordi de var uønskede: Neger, åndssvag og hareskår. For bare at nævne et par stykker.

Men min salighed, det skal blive løgn: Jeg vil halsstarrigt og ideligt bidrage til, at vores børnebørn ved, hvornår man er kålhøgen, og kan kende en forvorpen løjser og en charlatan, når de møder en.

Med andre ord: Vi må sporenstregs til tasterne. Fusentasterne. Og hvorfor? Fordi der er nu en gang er mere musik i at sidde ved et stort kalas og kommentere, at mobiltelefonen er løbet tør for strøm med ordene: »For al Djævlens skind og ben da også«. Indrøm: Det lyder bedre end fuck og æv. Og jo flere ord dit hoved rummer, jo mindre behov har du for at lade næverne tale. Hvem kan nænne at slå på en, der kan lukke en konflikt mellem nogle fløse med ordene:

– Ikke for at være trættekær, men du taler grimt. Gå ud og tvæt din mund.

Nattens gerninger

Rockwool Fonden har lavet en undersøgelse, der viser, at danskerne sover mindre end andre europæere. Især sover danskere markant mindre end folk i Østeuropa. Om det skyldes, at de derovre har en fælles forhistorie, hvor virkeligheden lige så godt kunne være en ond drøm, som det var bedst at sove fra, melder historien ikke noget om. Men danskerne sover altså mindre end andre. Hvorfor vores nationale symbol så er Holger Danske, der sidder og snorker under Kronborg, kan man ligge søvnløs af at spekulere over. Det virker helt forkert, for ikke nok med at vi strenge protestanter sover mindre end andre. Vi belønner også dem, der er hurtigst ude af fjerene. De samme Rockwool-folk har forsket sig frem til, A-mennesker tjener syv procent mere end B-mennesker. Den slags kan få mig til at ligge vågen om natten og spekulere over hvorfor i al verden, det forholder sig sådan. Var lønforhandlingerne bare overstået, da vi B-mennesker endelig kom dryssende? Eller skal vi finde forklaringen i, at langt flere danskere i dag falder i søvn bag rattet i trafikken? Fordi de lever i et evigt pendlende, døgnåbent CV-samfund med omstillingsparathed, flydende arbejdstider og non-stop online breaking news på Twitter, Facebook og se-mig-hør-mig? Og sover mindre om natten. Har forskere undersøgt, om der er en sammenhæng der. Eller har de sovet i timen?

Den store mor-prøve

Forleden hørte jeg udtrykket mor-prøven. Da jeg ikke vidste, hvad det var, søgte jeg hjælp hos det 21 århundredes svar på Oraklet i Delphi: Google. Jeg blev ikke meget klogere, men dog klar over, at mor-prøven er meget omfattende. Den strækker sig fra grundlæggende øvelser som at spotte marmeladeklatter på barns hage og læse slankekure i Femina – på én gang – til avancerede projekter som at sy en Spidermand-dragt til fastelavn, uden at ungen kommer til at ligne en trafikulykke. Mor-prøvens eksamenstid er jul, påske, fastelavn og sommerferie, hvor eksaminanden skal optræde som underholdningskoordinator, privatchauffør, fodboldtrøje-vasker, skamroser, dvd-films operatør og tjener - helst stumtjener - og belønningen? De strålende barneøjne, der kan få enhver kvindes læber til at mimre. Er mor-prøven så kvindernes pendant til disse find-din-indre-kriger-kurser, som mænd dyrker og som består i at fare nøgen rundt på en pløjemark? Slet ikke. Kriger kurserne er mest for sjov – især for arrangørerne, der griner hele vejen hen til banken - mor-prøven er blodig alvor. Den handler dybest set om at gøre sig fortjent til sine børn, der er blevet projekter, der kræver en ph.d. Nu kunne en og anden feminist snerre: Er der ikke en far-prøve? Jo, men den er mere enkel. Rummer i begyndelsen kun Den Lille Huskeprøve: - Øh, er det i dag, at du skal have gymnastiktøj med i skole?

Plads for storhjerner

Mænd har mere af det hele. Vi har mere muskelmasse, vi har mere hjerne og flere hår ud af næsen. Som sagt: Mere af det hele.
Mænds hjerner kan være mellem 11 og 12 procent større end kvinders. Det har nogle forskere fundet ud af – mænd går jeg ud fra - og som alle (mænd) ved, så er det - også her - størrelsen, det kommer an på.

Her gemmer sig ny viden for mange kvinder: Hvis din mand virker tykhovedet, så er det simpelthen hjernen, der fylder hovedet ud. Det kan I godt tænke lidt over.
Nu skal der nok være nogle spydige kvinder, der med en mund så smal som en Mikado-pind vil hvæse, hvad mænd så bruger den ekstra hjernekapacitet til.

Ja, for det første viser amerikanske undersøgelser at mænd tænker på sex seks gange i timen, og den slags fylder altså. Så er det også mænd, der har opfundet hjemmesko med Garfield-hoveder og brintbomben, og der skal nok være nogen mænd, der pusler med at udvikle et toiletbræt, der kan slå sig selv op og ned. Men først og fremmest er det fordi:

Mænd tænker store tanker. Større hjerner – større tanker.

Tænk over det næste gang din mand siger:
- Skat, har du set mine solbriller?
Og det er et helt forkert svar at sige:
- Der hvor du lagde dem sidst?
Han er nemlig allerede videre i sin tankevirksomhed:
- Skat har du set mine bilnøgler?

Tunnelsynets forbandelse

Efter sigende har mænd tunnelsyn, mens kvinder har panoramasyn. Det er grunden til, at mænd kan stå foran køleskabet og sige:
- Ingen øl?
Hvorefter det kvindelige panoramasyn dukker op:
-– Nej, og heller ingen mælk, Kærgården, leverpostej, ost eller æg. Her er en huskeseddel. Gå ned og køb ind!

Så trasker manden af sted for at sikre familiens overlevelse, og her har vi nok
forklaringen på tunnelsynet. Vores tidligste forfædre blev nemlig også sendt af sted:
– Nu har du siddet der længe nok og fanget lus sammen med gutterne. Gå ud og fang noget rigtig kød!

Så traskede manden af sted for at sikre familiens overlevelse. Ude på sletten krævede det, at han sad musestille med blikket stift rettet mod det samme punkt ude i horisonten, og hermed grundlagdes mandens evne til at fordybe sig. For eksempel hvorfor det skulle tage så lang tid af fange nogle kræ med en hjerne på størrelse med en Pinnochio-kugle. Og hvorfor han skulle sidde her, mens kvinderne hyggede sig hjemme i hulen med at finpudse panoramasynet?

Som ramte hannen, når han kom hjem med byttet:
– Mammut. Jeg sagde sabeltiger. Og en skunk? Ved du, hvor meget de stinker?
Her er evolutionen tilsyneladende gået i stå:
– Du har glemt ost, og det skulle være økologiske æg, og hvorfor har du købt »Alaska Autovox«? Det har vi da rigeligt af.

Når kulturen står i kø

For nogle år siden fik vi en kulturkanon, men jeg er ikke sikker på, at den har udløst ret meget debat hen over spisebordet i de danske hjem:
– Fik du set »Præsten i Vejlbye?«
- Ja, sikke nogle skod-frisurer, de havde dengang.

Nej, nogen folkelig vindersag var det ikke, men skal vi ikke bare have en kanon, der er tættere på vores hverdag? Jo, og jeg iler med at foreslå en kø-kultur-kanon. Der er oven i købet bogstavrim, så det batter, det håber jeg bliver bemærket i Kulturministeriet. Sådan en kø-kultur-kanon skal afgrænses, for det er er et bredt emne, men de vigtigste moralske rettesnore må være:

Dette er ikke en bank. Drop derfor:
- Jeg vil godt have 500 oveni og det skal være i 100-kroner og 50-krone sedler.
Lad også vær med:
- Gud, skal man selv veje druerne? Nå, men det løber jeg lige ned og gør.
Specielt til kvinder: Find din pung frem, mens kassedamen slår varerne ind. Vent ikke! De andre i køen ved godt, at du først skal rode i dit net efter din håndtaske, derefter i din håndtaske efter din pung og derefter i din pung efter dit dankort.

Endelig er der en, der er mig magtpåliggende at få med. Hvis der står en nydelig, halvgammel mand foran dig, der ikke ser ud til at bevæge sig, så bær over. Han står i dybe tanker om en klumme, han vil skrive, om manglende køkultur.