Herberg for hjemløse mænd

Der er lavet undersøgelser, der viser, at mænd bruger to timer mere på toilettet end for fem år siden. Det rejser tre spørgsmål:
1) Hvem undersøger sådan noget?
2) Hvem har lyst til at vide det?
3) Og hvordan gør man? Ringer rundt og spørger:
- Hvor sidder du lige nu? Og hvad laver du? Spiller Hitman på den bærbare, okay, interessant.

Men uanset hvem der spørger: De har en forklaring. Mænd vil have fred. Det kan de ikke få andre steder i huset, hvor kvinden har magten over enetalekøkkenet, børnene har magten over fjernbetjeningen, og banken og kreditforeningen sidder på resten. Det eneste, manden har tilbage at sidde på, er kummen. Han er på spanden. Frivilligt, men alligevel. Og her - blandt Ifø, Gustavsberg og en rustfri designer-toiletbørsteholder fra Ilva - er husets tidligere herre alene. Med sine tanker og sit papir. Altså det han læser i, for det viste undersøgelsen også: Tiden går med avislæsning.

Men spørgsmålet trykker stadig (ahem!): Hvorfor er det gået sådan?
Der var en gang, da en mands plads var på kontoret, bag avisen og i haven. Ja, nogle steder var der sågar et herreværelse, som mændene sagde, de trak sig tilbage til, når de skulle snakke om noget vigtigt (i virkeligheden sad de bare med opknappede bukser, bøvsede og pralede med alle de sekretærer, de havde klappet i numsen dagen lang).

Den slags rum eksisterer ikke længere. Mens børn har deres eget værelse, ja selv hunden har sin egen kurv, så er manden nødt til at flygte ud på toilettet. Det eneste sted man kan låse døren uden at blive betragtet som sindssyg – eller teenager. Indtil han giver op og siger: »færdig!«
Altså grædefærdig.