Sådan en gang sjusk

Jeg faldt forleden over en blog med overskriften »Hvis mit liv var en bil, ville jeg ikke komme til syn«. Så tænker man godt nok: Tak for kaffe. Det var noget af en tilståelse, og man ser for sig den stakkels mand få den endelige dom:

– Undervognen er rusten, det drypper også fra den. Styringen er gal. Der er for meget ratslør. Bagpartiet hænger, bremselængen er lig nul, der er ikke styr på sprinklervæsken, endelig er der en bule foran, det ikke kan betale sig at rette ud.

Hvorefter pladerne klippes, og vraget bliver sendt til ophugning.

Sådan nogle indre billeder er grimme og skyld i, at man vågner badet i sved om natten, mens tanken »mit liv må til revision« kører gennem hjernen som en brugt bil på polske plader.

Men er det ikke farligt for et menneske at få sådan en tilstandsrapport for krop og sjæl? Jo. I mit tilfælde tror jeg, at rapporten vil blive læsning, der får Stephen Kings bøger til at ligne højtlæsning for småbørn:

Fundamentet er revnet i dettet udprægede klyngebyggeri. Tilbygninger er skudt op og tjener tilsyneladende ikke noget formål. Bygget på mosejord. Vaklende terrasse. Murværk der mørner. Svamp på loftet, hvor det også trækker. Fugtskader flere steder. Forsikring mod skader i skjulte rør er ikke realistisk.

Indtil rapporten ender med anbefalingen:

Lev videre med dig selv. Det byggesjusk er der ingen, der vil overtage.

Din sure gamle. . .

Hvis man Google’r på »sure gamle mænd« dukker der 96.000 resultater op. Så mange hits dukker der ikke op, hvis man søger på »sure gamle kvinder«.

Jeg har prøvet, og det er til at blive sur over, men når jeg nævner misforholdet, får jeg bare at vide - af samtlige meningstyranniserende madammer, der er indenfor hørevidde - at det alene skyldes, at sure gamle kvinder slet ikke eksisterer. Så kan man godt bringe Birthe Rønn Hornbech og Sørine Gotfredsen på banen – ikke om det hjælper. Hvordan man end vender og drejer sagen, så er det mænds skæbne at blive sure og gamle.

Måske skyldes det, at kvinder gennem livet aldrig når at ophobe alt det, mænd ender med at rumme: Viden, indsigt, erfaring, mavesyre og hår ud ad næsen. I gamle dage kunne gamle mænd øse af deres viden, fordi den beholdt sin informationsværdi i generationer: – Se, min dreng, sådan virker en høstbinder. I dag skal de ringe efter naboens 13-årige søn for at komme ind på deres homebank.

Kvinder hober som sagt aldrig hverken indsigt, viden eller galde op. Alt får løbende udløsning.

Som ganske unge:

– Aaaj, jeg har sagt, jeg ikke vil se det bordfodbold i stuen. Jeg bliver fucking suuuuur!!

Som lidt ældre:

– Jeg synes ellers, jeg 117 gange har fortalt om forskellen på skåne- og kogevask, og du skal ikke stå der og spille sur bare fordi, du igen har dummet dig. . .