Når kulturen står i kø

For nogle år siden fik vi en kulturkanon, men jeg er ikke sikker på, at den har udløst ret meget debat hen over spisebordet i de danske hjem:
– Fik du set »Præsten i Vejlbye?«
- Ja, sikke nogle skod-frisurer, de havde dengang.

Nej, nogen folkelig vindersag var det ikke, men skal vi ikke bare have en kanon, der er tættere på vores hverdag? Jo, og jeg iler med at foreslå en kø-kultur-kanon. Der er oven i købet bogstavrim, så det batter, det håber jeg bliver bemærket i Kulturministeriet. Sådan en kø-kultur-kanon skal afgrænses, for det er er et bredt emne, men de vigtigste moralske rettesnore må være:

Dette er ikke en bank. Drop derfor:
- Jeg vil godt have 500 oveni og det skal være i 100-kroner og 50-krone sedler.
Lad også vær med:
- Gud, skal man selv veje druerne? Nå, men det løber jeg lige ned og gør.
Specielt til kvinder: Find din pung frem, mens kassedamen slår varerne ind. Vent ikke! De andre i køen ved godt, at du først skal rode i dit net efter din håndtaske, derefter i din håndtaske efter din pung og derefter i din pung efter dit dankort.

Endelig er der en, der er mig magtpåliggende at få med. Hvis der står en nydelig, halvgammel mand foran dig, der ikke ser ud til at bevæge sig, så bær over. Han står i dybe tanker om en klumme, han vil skrive, om manglende køkultur.