Alderdom er noget, der kommer snigende. Man vågner jo ikke bare
op en morgen og ligner Gnavpot fra de syv små dværge. Nej, den kommer luskende.
Men der er nogle advarselssignaler, og jeg vil gerne pege på et
par enkelte:
1) Man overvejer at købe en vejrstation. Jeg ved ikke, hvad der
er med alder og vejr. I gamle – undskyld – unge dage tog man sin jakke på og
gik ud, men med alderen bliver man mere og mere optaget af højtryk og lavtryk
og skiftende vind fra øst og nordøst, og man følger med i vejr8udsigterne
med samme iver som i »Matador«. Det burde inspirere til en gendigtning af en
litterær klassiker: »Den gamle mand og vejrstationen«.
2) Mænd: Man køber en motorcykel og anlægger kejser
Wilhem-overskæg.
3) Kvinder: En dag står de nede i skolens gymnastiksal og synger
gospel. Mens manden er kørt på træf med de andre overskæg og mødes på en
rasteplads, hvor de diskuterer krops8udsmykning:
– Det er en åreknude.
4) Frisøren spørger, om hun lige »skal tage brynene?« Hvad bilder
tøsen sig ind? Og hvad er der galt i at ligne Brehznev?
Det er som sagt bare nogle enkelte advarselstegn. Der er flere,
men dem har jeg glemt. Af samme grund vil jeg mod sædvane klippe denne klumme
ud og hænge den et synlig sted, for i morgen har jeg garanteret glemt, hvad jeg
skrev. Det kommer med alderen.
