Kattens til fortalelse

Når min hjerne et øjeblik er fraværende, tager min mund magten. Den kan levere udslip, som får miljøalarmen til at bippe hjerteskærende, og som hjernen skal bruge tid på at rydde op efter. Forleden hørte jeg min mund skvulpe over med: »ældre kvinder holder jo tit kat«.

– Hvad mener du med »ældre kvinder«, spurgte en kvindelig, katteejende kollega med en stemme som et arktisk topmøde.

– Nårmmmmøh, jeg sagde ikke, at andre end ældre ikke holder kat, men når ældre kvinder holder dyr, så er jo som regel kat, jeg mener, der er jo ikke så mange ældre kvinder, der holder flyvende hunde og fugleedderkopper ogøøh. . .

Alt mens hjernen ømmede sig som efter et riv med kattekløer. For den ved, at det er farligt: At sætte etiketter på dyreejere. Måske fordi etiketterne passer. Der er næppe nogle HA’ere, der holder hamstere – allerhøjest som føde til deres anakonda. Fugleedderkopper indgår typisk i husholdningen hos det segment, der får ejendomspriserne i området til at falde, fordi de holder bilvrag i forhaven og skyder til måls efter øldåser i baghaven. Hunde, der er så små, at de kan være i en håndtaske, holdes kun af yngre kvinder, der ser »Sex and the city«. Alt imens de sender kæresten ud for at lufte en hund, der ikke er større end den tøffel, han befinder sig under.

Han er til gengæld svær at sætte etikette på. Men lidt kylling er der altså over det.