Det er ikke sket, og så må jeg jo selv tage initiativ. Egentlige nytårsforsætter har jeg ikke overvejet. De har det med at overleve så længe som isterninger i Sahara, fordi de har en kedelig tendens til at være karske krav til en selv.
Jeg vil foretrække at opstille fremtidsønsker, der pålægger andre at overveje deres opførsel, tænke lidt over deres fremtoning og sprog. Ja, i det hele taget tage sig sammen.
Sådanne forsætter er ulige lettere, og der er emner nok. I 2016 vil jeg derfor se frem til at sige farvel til:
Folk, der står i køen fredag eftermiddag og
udbryder:– Gud, skal man selv veje druerne, nå men det løber, jeg lige ned og gør. . .
Folk, der indleder alle sætninger med "jamen":
Hvordan gik jobsamtalen. Jamen, det gik udmærket. Hvordan var
ferien? Jamen, den var okay. . . Jamen, så hold dog op!
Kvinder, der omtaler deres pigebørn som "prinsesser".
Hør nu: Prinsesser er tynde, sarte og skabede væsener, der har upraktiske sko,
får blå mærker af at sove på ærter og hele livet igennem tror, at de kan køre
den igennem på tykt hår og tynde ben.For øvrigt er du ikke dronning. Ergo er din datter ikke prinsesse.
Medier, der hvert år spørger affable kendisser om
deres forventninger til det kommende år. Og glemmer at spørge sure gamle mænd.
Bare se hvad der kommer ud af det . . .
