Forleden læste jeg en gammel klumme, hvor forfatteren slog til lyd for, at man byttede om på jul og store bededag.
Nu var skribenten et af den slags mennesker, der var julehader af Ebenezer Scrooge ‘ske dimensioner, men alligevel. Jeg har tænkt over hans idé og kan godt se perspektiverne:
Vi kunne gå rundt i forårssolen og købe gaver. Det er lyst længe nok til, at man kan sidde og pakke gaver ind uden at skulle tænde lys. Og det vil vare længere ud på aftenen, før folk kan tænde deres grimme lyskæder på husene.
I et rigtig godt år kunne vi danse om juletræet i haven og slippe for al det grandrys i stuen. Vi kunne spise varme hveder og slippe for at mødes over lunken rødvin med rosiner og kanel, som man bare får hektiske, røde pletter på kinderne af. I stedet kunne vi med god samvittighed tage en gin og tonic og kalde det juledrik.
I øvrigt var gløgg oprindeligt en slags helsedrik, der skulle indtages mod vinterdepressioner, så det bøvl var vi også fri for, hvis man flyttede julen til store bededag.
Endelig ville vi slippe for de tilbagevendende, men aldrig indfriede forventninger om en hvid jul. Den sag ville være afgjort én gang for alle.
Projektet ville have bred folkelig opbakning alene af den grund, at de fleste danskere dårligt aner, hvorfor vi fejrer store bededag. Det er noget med at spise, så vidt vi husker. Lægger man tilmed juledagene i forlængelse af 1. maj, ligner det (jule)grangivelig en dansk vindersag.
Sådan et forslag giver udtrykket disruption en helt ny betydning.
Men får sådan en rokade has på julens helt grundlæggende problemer og kvaler? Næppe.
Tag for eksempel pakkeshoppen: Hvis myndighederne brugte en plads i køen ved pakkebutikken henne i supermarkedet som samfundstjeneste til kriminelle, ville selv den mest hærdede Loyal to Familia-bavian græde:
- Jeg skal nok opføre mig ordentligt.
Sidste øjebliks-gaver: Hvor mænd over hele landet med angste blikke hjemsøger lingeri- og Matas-butikker som zombier - i selskab med en masse andre zombier, der aldrig har hørt om udtrykket intimsfære.
Store byttedag: Hvor lingeributikker landet over fyldes af frustrerede kvinder, der skal bytte, hvad deres mænd med angste blikke få døgn forinden har indkøbt, fordi de aldrig har gidet finde ud af hvilken størrelse, deres kone bruger. Manden ser for sig en størrelse S for small, uagtet at hun er en størrelse LS - for lettere slasket.
Kvindernes hævn bliver at komme hjem med en håndfuld Sloggi’er, der er lige så sexede som en Fjällräven rygsæk, men kan kogevaskes.
Julearrangementer på skoler og i børnehaver: Hvor forældre forventes at stille med knas og hjemmebagte brunkager – økologiske - og som tak skal bese julepynt udført af fedtede børnefingre og lytte til ”Kender I den om Rudolf” udsat for 24 blokfløjter i skolens gymnastiksal med den karakteristiske lugt af sure tæer.
Nej, voldsom trængsel og alarm vil forfølge højtiden uanset årstid, og kulminationen vil givet også være den samme. En tur hen til lægen, der ved månedens udgang råder:
- Gå hjem og tag den absolut med ro, undgå at lytte til ”Last Christmas” og lad være at tjekke dine kontoudtog for julemåneden. Du må ikke hidse dig op.
