Min Gud hvorfor har du forladt mig?

I gamle dage havde mennesket det ulige lettere, når maden brændte på, børnene giftede sig med de forkerte, og verden i det hele taget ramlede:
- Min Gud, hvorfor har du forladt mig, udbrød de så.

Gud har vi ikke længere at give lægge skylden over på. Han var elles et mandfolk, der kunne tage mosten. Konsekvent var han også:

- Moses, jeg gider ikke gøre mere vrøvl om de bud. Og nu kan du selv slæbe de tavler ned ad bjerget, ja du kan.

Sådan er det ikke længere. Mennesket er i centrum for sig selv, som det vist hedder på lommepsykologisk, og hvis man ikke tror på den påstand, kan man kaste et blik på trafikken fredag i myldretiden. Sikke en masse små udødelige guder.

At mennesket er i centrum for sig selv er der kommet mange store ting ud af. Stein Bagger og »Vild med Dans« bare for at tage nogle eksempler på indlysende fremskridt. Men det er en tung opgave kun at have sig selv som navigatør. Tag miljøet. Skal jeg løse miljøproblemerne fuldt ud, har jeg regnet mig frem til, at jeg kun må spise mad:

1) jeg kan hente på cykel
2) ikke stamme fra dyr, der prutter.
3) og som skal spises i en lejlighed uden lys, vand og varme.
Jeg dør sikkert af skørbug, men med ren samvittighed.

Så jo, det er svært at og påtage sig et for stort ansvar. Det er sikkert derfor, flere mennesker undgår det og finder nye, højere magter at placere skylden hos. Det er tobaksindustriens skyld, at de får kræft. McDonalds skyld at de er fede og deres barndoms skyld, at de tæver kæresten.
Og tiden er da slet ikke inde til: - Min Gud, hvorfor har du forladt mig? Tænk hvis Gud hører dig:
- Hold op med at råbe. Jeg er ikke døv, og er det ikke bare dig, der har tabt hovedet?

Nej, nej, det ordner jeg da lige

Mænd er det handlende og rationelle køn. Derfor er det bydende nødvendigt at finde boremaskine, rystepudser, hammer, stiksav, vinkelsliber og vaterpas frem for at hænge en hylde op. Det er muligt, ja, det er overvejende sandsynligt, at kvinder ikke forstår, hvorfor det hænger sådan sammen, men det skyldes, at mænd har en biologisk betinget trang til at være markant synlige med alt, hvad vi foretager os. Det skal fylde, ja det skal. Så nu ved kvinder også, hvorfor en mand absolut må eje en motorsav, selv om han bor på femte sal.
Det er usandsynligt at høre en mand sige, at der er en praktisk opgave, han ikke kan løse. Lige så usandsynligt som at høre en kvinde sige:
– Se, skat jeg har ryddet op i mine sko fra 80’erne.
Og bare fordi den seneste reparation af bil/radio/fjernvarmeapparat kun gjorde skaden værre, er der absolut ingen grund til at tilkalde en fagmand. For hånden på hjertet: Hvor ofte må kvinder ikke erkende, at vores handlekraft har åbnet nye muligheder:
– Okay, det røg lidt, og ledningen smeltede. Men vi havde jo alligevel talt om at få en ny vaskemaskine, ikke?

Hvorfor Fanden griner han sådan?

Jeg har lige Googlet på billeder af Djævelen. Og lad nu være med at spørge om jeg ikke har noget mere fornuftigt at bruge min tid på. Det spørgsmål har stoppet alt for mange lovende projekter i tidens løb. Tænk hvis lille Thomas Edisons far havde sagt sådan:

- Har du ikke noget mere fornuftigt at bruge din tid på? Og sluk så det lys, knægt!

Det var et sidespring. Som sagt Googlede jeg på billeder af Den Onde Selv, og der dukkede, jeg havde nær sagt, en Satans masse hits op. Men muslimer og mange kristne hævder jo også, at Djævlen lurer overalt, så hvorfor ikke også i cyberspace?
Men det, der slog mig mest, er at Fanden griner så fjoget på de fleste af billederne. Hvorfor smiler Ondskabens fyrste på så mange afbildninger? Er det sådan et smørret grin, han anvender, når han står i porten for at tage imod de fortabte sjæle:

- Velkommen til. Nå, så I er ateister, det er derfor, I ikke rigtigt kan orientere Jer. Jamen, jeg er ked af at sige det, men de troende havde sgu ret. Sådan er det. Man satser, og sommetider taber man. Her er 32.000 grader varmt, men til gengæld har vi ingen rygeforbud. I skal være her i en evighed, og jeg behøver vel ikke at sige, at det er Helvedes lang tid.

Nej, selvfølgelig smiler Satan, fordi Fanden er fristeren, og fristere har altid en god sag, selv om Stein Bagger måske vil mene noget andet. Vi kan ikke leve uden fristelser og fordærv: Hor, druk, ødselhed og en trang til at hugge handicapbåsen på p-pladsen. Vis mig et samfund, der alene bygger på skær og pur ærlighed og renhed, og jeg skal vise dig et samfund, hvor personalechefer vil stå og sige:

- Nej, Bitten, vi ansatte dig ikke for dine kvalifikationer, men fordi du er 24 og har store babser.

Der ville jo blive en Fandens ballade.