Når (privat)livet ebber ud

Forleden fastslog en fremtrædende amerikaner, at begrebet privatliv er forbi. Et overstået kapitel i menneskets historie.
Ordene faldt ikke i forbindelse med den galoperende overvågning af om ikke Gud så dog hver mand, og det var ikke CIA’s direktør, der sagde det, men Mark Zuckerberg. For de uindviede er han manden bag Facebook. Altså det fænomen hvor man kan få en bunke venner, der hastigt løbende fortæller, at de nu spiser knækbrød, er sure over, at det regner på deres fridag, eller ikke kan finde deres selvangivelse.

Zuckerbergs pointe var vist, at Facebook er årsag til privatlivets endeligt, men det, synes jeg nok, er at gøre rigeligt stads ud af Facebook. Vi kan sagtens selv, hvad jeg fandt ud af, da jeg sidst kørte i tog fra København. 15 sekunder efter Valby ringede en dreng til sin far og fortalte om sin hånd, der skulle opereres:
- Det gør ikke ondt nu, men i sidste uge stak knoglen ud af hånden.

Han holdt godt nok op, men kun for at blive afløst af en ældre dame ved siden af, der ringede:
- Jeg er på vej hjem nu. Ja, han ligger på sygehuset, men de kan ikke finde ud af, hvorfor han har så meget væske i venstre side. Men det er i hvert fald ikke fra hjernen. Hans arm er så tyk, at den ikke kan være i sygehus-tøjet.
Det blev en lang tur, og jeg glædede mig til at komme hjem og rase over den manglende intimitet i vores liv. På min Facebook.

Derfor er det godt at være mand

Der er godt nok et program i tv, der hedder »Hjælp, min kone er skidesur«, der får mænd til at ligne hunde bare uden pels (og heldigt for det for så havde fået smæk for at fælde).
Men ærlig talt: Det er røgslør. Afledningsmanøvre. Camouflage. For lad os se det i øjnene: Det er mange fordele ved at være mand og nej: Det handler ikke om, at vi kan stå op og tisse.

Men i stedet for at ærgre sig over, at kvinder kan fylde et hjem med lauritz.com møbler og bruger en betragtelig del af deres liv på at ryste sofapuder, bør mænd tage Gustav Winckler-minen på og se det hele fra den lyse side. Tænke over fordelene:

Vi kan stå en søndag eftermiddag i regnvejr på et fodboldstadion og brøle op uden at blive regnet som ren idiot.
Vi kan stå foran spejlet og betragte ti kilo overvægt med ordene: Det klæder nu en mand med lidt pondus.
Vi skal ikke finde sig i lavere løn for det samme arbejde.
Vi skal aldrig spørge om vej.
Vi ved, at hvis vi kører vild, er det kortet eller skiltningen, der er åndssvag.
Endelig er vi kloge:
Vi ved en masse om 2. Verdenskrig.
Vi ved en masse om motorplæneklippere.

Og det, vi ikke ved, får vi at vide ved at gå ind til naboen og stå og drikke Blå Ceres i hans garage en hel eftermiddag, mens vi diskuterer totaktsmotorer.
Og hvorfor konen tit er sådan en sur krampe.