Forleden fastslog en fremtrædende amerikaner, at begrebet privatliv er forbi. Et overstået kapitel i menneskets historie.
Ordene faldt ikke i forbindelse med den galoperende overvågning af om ikke Gud så dog hver mand, og det var ikke CIA’s direktør, der sagde det, men Mark Zuckerberg. For de uindviede er han manden bag Facebook. Altså det fænomen hvor man kan få en bunke venner, der hastigt løbende fortæller, at de nu spiser knækbrød, er sure over, at det regner på deres fridag, eller ikke kan finde deres selvangivelse.
Zuckerbergs pointe var vist, at Facebook er årsag til privatlivets endeligt, men det, synes jeg nok, er at gøre rigeligt stads ud af Facebook. Vi kan sagtens selv, hvad jeg fandt ud af, da jeg sidst kørte i tog fra København. 15 sekunder efter Valby ringede en dreng til sin far og fortalte om sin hånd, der skulle opereres:
- Det gør ikke ondt nu, men i sidste uge stak knoglen ud af hånden.
Han holdt godt nok op, men kun for at blive afløst af en ældre dame ved siden af, der ringede:
- Jeg er på vej hjem nu. Ja, han ligger på sygehuset, men de kan ikke finde ud af, hvorfor han har så meget væske i venstre side. Men det er i hvert fald ikke fra hjernen. Hans arm er så tyk, at den ikke kan være i sygehus-tøjet.
Det blev en lang tur, og jeg glædede mig til at komme hjem og rase over den manglende intimitet i vores liv. På min Facebook.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar