Ifølge Biblen er manden kvindens hoved. Men evangelisterne skulle
bare vide hvor meget bøvl, det udsagn har givet op gennem historien:
Hun: - Ikke i aften skat, jeg har hovedpine.
Han: - Hov, det er da mig,
der er hovedet.
At manden er kvindens hoved er ikke en stilstand. Det er en
løbende udvikling, og mange gifte kvinder vil vide, at manden med årene
udvikler sig fra at være kvindens hoved til at være hendes brokhoved. Når
kvinden ikke opdager mandens forvandling, hænger det sammen med, at der ikke er
nogle synlige tegn på udviklingen. Der vokser ikke langsomt en ternet kasket
med kvast op af hans hoved, ligesom der heller ikke gror mycetinis alliaceus
(stor løghat) ud af ørene på ham. Han får ikke sammenvoksede øjenbryn og siger
hø, hø.
Derimod kan han sige ting som:
Det er her, at kvinden tager sig til hovedet. Mandens reaktion
viser, at han er et hundehoved, for han burde vide, at hans kvinde ikke har et
par sko. Hun har 40. Og det er ikke nok.
Så er det hans tur til at få hovedpine.