Man tager sig til hovedet

Ifølge Biblen er manden kvindens hoved. Men evangelisterne skulle bare vide hvor meget bøvl, det udsagn har givet op gennem historien:

Hun: - Ikke i aften skat, jeg har hovedpine.

Han: - Hov, det er da mig, der er hovedet.

At manden er kvindens hoved er ikke en stilstand. Det er en løbende udvikling, og mange gifte kvinder vil vide, at manden med årene udvikler sig fra at være kvindens hoved til at være hendes brokhoved. Når kvinden ikke opdager mandens forvandling, hænger det sammen med, at der ikke er nogle synlige tegn på udviklingen. Der vokser ikke langsomt en ternet kasket med kvast op af hans hoved, ligesom der heller ikke gror mycetinis alliaceus (stor løghat) ud af ørene på ham. Han får ikke sammenvoksede øjenbryn og siger hø, hø.

Derimod kan han sige ting som:

– Hvad er det for nogle sko, der står der? Dine siger du. Har har du købt nye sko? Jamen, du har da et par i forvejen.

Det er her, at kvinden tager sig til hovedet. Mandens reaktion viser, at han er et hundehoved, for han burde vide, at hans kvinde ikke har et par sko. Hun har 40. Og det er ikke nok.

– Og skabene i soveværelset burde udbygges, og hvorfor har du ikke ringet til en håndværker, mine behov skriger til himlen, det burde du da kunne se, når du nu er så klog, at du kan undvære hovedet.

Så er det hans tur til at få hovedpine.