Bloggen bliver rødglødende

Kort før jul købte jeg røde stearinlys til vores juletræ. Af den simple grund at butikken ikke havde andre, hvilket jeg sådan set godt vidste, aldrig har været et argument over for kvinder.

De vil til enhver tid gøre opmærksom på, at man kan gå i andre butikker, eventuelt køre udenbys eller ringe til NASA og spørge, om de eventuelt har opdaget en ny planet, hvor der forhandles hvide julelys. For her har vi konfliktens kerne.

Med al den livserfaring, som jeg ikke burde ignorere, blev jeg allerede på vej hjem grebet af den følelse, jeg tror også griber islamiske selvmordsterrorister, når de kommer stavrende med bombebæltet:

– Det her er nogen virkelig møg. Jeg burde være stoppet for længst. Nu er det for sent.

Det gik som ventet. Den korte og nådige version: De blev dumpet.

Den længere og mere pinefulde version:

– Har du stadig kvitteringen?

(Det havde jeg ikke. Jeg var gået ud på kundetoilettet og havde spist den, ligesom engelske faldskærmssoldater under 2. Verdenskrig slugte giftpiller for ikke at blive knækket under Gestapos forhør.)

Den desperate skyde-vildt-omkring-sig version:

– Når et konservativt og velanskrevet firma som Asp-Holmblad kan lave røde lys, man kan godt bruge dem. . .

– Jeg kan ikke.

Den konkluderende version: Næste år kan hun selv købe sine julelys.

Hvad hun sådan set også havde gjort denne gang. Hvide.

Sådan en gang svineri

Svenskerne har været ude med saksen og grebet ind over for en Pippi Langstrømpe-film fra 1969. Ikke fordi den mindreårige pige bor uden sine forældre i et hus, hvor hun har en kønsmoden abe med i sengen og en sprøjtemalet hest gående rundt i huset. Nej, hun siger "negerkonge". Det er anderledes alvorligt og derfor klippet ud af en ny udgave af tv-serien fra 1969.

Det er meget svensk. Lige som hotdogs med kartoffelmos og ildelugtende sild på dåse, og det er godt, at danskerne har svenskerne at grine af. Men måske skulle vi gribe i egen barm, for det er ikke småting, vi selv tidligere bød børn.

Tag nu de gamle børnesange. For eksempel den om bagermester Harepus: "Harepus har wienerbrød, sigtebrød og klejner, flødebrød og nøddebrød, sprøde brød og søde brød, blødt brød når det regner".

Ærlig talt: Vi har nul sukker-politik.

Vi er mange, der er vokset op med sangen "I skoven skulle være gilde", og her går det da helt galt: "Og uglen var til gilde, hun drak sig ganske fuld, om aftenen så silde hun faldt i græs omkuld."

Her pånødes børn traumatiserende billeder af alkoholiseret fjerkræ.

Som i Sverige kan vores litterære ikoner træde ved siden af. Jeppe Aakjær skrev "Her er soen sikke' en", hvor sidste vers lyder "Lotte går ved lisken, så skal jeg have pisken". Seksuelle udskejelser skal vi heller ikke skånes for.

Endelig er der dyremishandling i "Katten ligger under kakkelovn," og stigmatisering af minoriteter i "Syv arbejdsvante dværge".

Så der er nok at tage fat på og få renset ud i.

Det fikser jeg da lige

Mænd er det rationelle køn. Der er en grund til, at det hedder handlingens mænd og ikke handlingens kvinder. Selv om det sidste ikke er helt retfærdigt, hvad man vil vide, hvis man har overværet kvinder shoppe. Det er handling.
Men som sagt: At høre en mand sige, at der er en praktisk opgave, han ikke kan klare, er lige så usandsynligt, som at høre Lars Løkke Rasmussen tilbyde at betale næste omgang, eller en kvinde sige:

– Se, jeg har ryddet op i mine sko fra 80erne.


For uanset opgavens art finder mange mænd, at der ikke er grund til at tilkalde en anden mand og da slet ikke en fagmand, for det fikser farmand lige. Som mange kvinder med en vis bitterhed har erfaret, taler vi om en handlekraft, der kan få utilsigtede følger i form af revner, huller og en tur til tanken søndag aften efter nye propper til målerskabet.
Hvorfor er det sådan? Ja, det handler underligt nok om at få fred. Når man er i selskab med et vaterpas, en hammer og har munden fuld af små stifter, kan man kun sige "mmmhh", hvis kvinden begynder på det her kedelige:

 - Skat, der er noget vi må tale om.

,
som ikke ret mange mænd bryder sig om.
Der er altså indlysende fordele ved al den rationalitet og handlekraft. Også for kvinderne:

– Okay jeg sluttede det måske ikke helt rigtigt til, men du ønskede dig jo alligevel en ny vaskemaskine.