Sådan en gang svineri

Svenskerne har været ude med saksen og grebet ind over for en Pippi Langstrømpe-film fra 1969. Ikke fordi den mindreårige pige bor uden sine forældre i et hus, hvor hun har en kønsmoden abe med i sengen og en sprøjtemalet hest gående rundt i huset. Nej, hun siger "negerkonge". Det er anderledes alvorligt og derfor klippet ud af en ny udgave af tv-serien fra 1969.

Det er meget svensk. Lige som hotdogs med kartoffelmos og ildelugtende sild på dåse, og det er godt, at danskerne har svenskerne at grine af. Men måske skulle vi gribe i egen barm, for det er ikke småting, vi selv tidligere bød børn.

Tag nu de gamle børnesange. For eksempel den om bagermester Harepus: "Harepus har wienerbrød, sigtebrød og klejner, flødebrød og nøddebrød, sprøde brød og søde brød, blødt brød når det regner".

Ærlig talt: Vi har nul sukker-politik.

Vi er mange, der er vokset op med sangen "I skoven skulle være gilde", og her går det da helt galt: "Og uglen var til gilde, hun drak sig ganske fuld, om aftenen så silde hun faldt i græs omkuld."

Her pånødes børn traumatiserende billeder af alkoholiseret fjerkræ.

Som i Sverige kan vores litterære ikoner træde ved siden af. Jeppe Aakjær skrev "Her er soen sikke' en", hvor sidste vers lyder "Lotte går ved lisken, så skal jeg have pisken". Seksuelle udskejelser skal vi heller ikke skånes for.

Endelig er der dyremishandling i "Katten ligger under kakkelovn," og stigmatisering af minoriteter i "Syv arbejdsvante dværge".

Så der er nok at tage fat på og få renset ud i.