Svenskerne har været ude med saksen og grebet ind over for en Pippi
Langstrømpe-film fra 1969. Ikke fordi den mindreårige pige bor uden sine
forældre i et hus, hvor hun har en kønsmoden abe med i sengen og en sprøjtemalet hest
gående rundt i huset. Nej, hun siger "negerkonge". Det er anderledes alvorligt og derfor
klippet ud af en ny udgave af tv-serien fra 1969.
Det er meget svensk. Lige som hotdogs med kartoffelmos og ildelugtende sild
på dåse, og det er godt, at danskerne har svenskerne at grine af. Men måske
skulle vi gribe i egen barm, for det er ikke småting, vi selv tidligere bød
børn.
Tag nu de gamle børnesange. For eksempel den om bagermester Harepus:
"Harepus har wienerbrød, sigtebrød og klejner, flødebrød og nøddebrød,
sprøde brød og søde brød, blødt brød når det regner".
Ærlig talt: Vi har nul sukker-politik.
Vi er mange, der er vokset op med sangen "I skoven skulle være gilde", og her
går det da helt galt: "Og uglen var til gilde, hun drak sig ganske fuld, om
aftenen så silde hun faldt i græs omkuld."
Her pånødes børn traumatiserende billeder af alkoholiseret fjerkræ.
Som i Sverige kan vores litterære ikoner træde ved siden af. Jeppe Aakjær skrev "Her er soen sikke' en", hvor sidste
vers lyder "Lotte går ved lisken, så
skal jeg have pisken". Seksuelle udskejelser skal vi heller ikke skånes
for.
Endelig er der dyremishandling i "Katten ligger under kakkelovn," og
stigmatisering af minoriteter i "Syv arbejdsvante dværge".
Så der er nok at tage fat på og få renset ud i.
tirsdag den 7. oktober 2014
Abonner på:
Opslag (Atom)