Der skal være lavet en undersøgelse, der konkluderer, at 20'erne er det sværeste årti i et menneskes liv.
Nu kan jeg godt høre alle de langt ældre pruste damp ud ad næseborene og
fnyse, at det er noget sludder. At unge er forkælede curlingbørn, og da vi andre
var 20, blev vi slået ihjel hver dag, men skulle stå op og gå på arbejde næste
dag alligevel, og vent du bare, til du bliver 30, 40, 50, 60.
Men lad os tage påstanden på ordet, for hvad sker, når man rammer 20erne?
Ja, man opdager, at køleskabe ikke fylder sig selv. At sokker på samme vis
ikke samler sig selv op fra gulvet, ligesom tøj sjovt nok heller ikke vasker sig
selv. Faktisk viser påfaldende mange døde ting sig at være - netop døde.
Forunderligt.
Man opdager også, at man skal finde et arbejde, og har man fundet et,
risikerer man at miste det.
Man skal tilmed møde hver dag og til tiden, og nej: Du kan ikke få
fri, bare fordi der er Roskilde Festival.
Andre opdagelser er, at der findes noget, der heder SKAT. Det har en
hjemmeside. Den er ikke til at finde ud af. Til gengæld kan SKAT sagtens finde
dig.
Endelig opdager de fleste i dette år turbulente årti, at penge er kilden til
glæde. Eller angst. Det afhænger stærkt af, om man befinder sig i begyndelsen
eller slutningen af måneden.
Som det ses: Det er sørme også svært. Men det går over. Sådan med med årene.
Bortset fra én ting:
Når man bliver 30, 40, 50, 60 . . . kan man stadig ikke finde ud af SKATS
hjemmeside.
fredag den 31. juli 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar