Det lader ikke til at være tilfældet. . .

Der er nogle ord, der knytter sig til helt bestemte sammenhænge. Og som ville virke skræmmende, hvis de blev sagt det forkerte sted. Tag nu et operationsbord på sygehuset. Her ville de færreste bryde sig om at ligge og høre sætningen:
Hvad filan er det her? Nå, læg det lige til side. Vi får måske brug for det senere.
Forleden var jeg til generalforsamling, og det er godt nok længe siden, jeg har prøvet det. Jeg sad og blev helt varm om hjertet over at opdage, at der er steder, hvor tiden står stille. Sådan en generalforsamling er et vakuum der har sit eget sprog, beroligende som når farfar læser godnathistorie. Et sprog der knytter sig til bestemte sammenhænge. Så som:
– Jeg skal starte med at konstatere, om generalforsamlingen er lovligt indkaldt.
Den bemærkning var ikke faldet i god jord længere henne i arrangementet:
– Jeg skal konstatere, om regnskabet er lovligt.
Det ville lyde helt forkert. Okay, ikke i Roskilde Bank måske, men ellers.
Når tingene ligger så fast, hænger det måske sammen med, at sproget har nogle koder, deltagerne kender:
– Er der nogle kommentarer til beretningen (= Hvis I brokker Jer nu, bliver I valgt til et eller andet).
Og så er der min yndlingssentens:
– Andre kandidater til bestyrelsen? Det synes ikke at være tilfældet. Det er den sidste sætning, jeg holder af. Også den eksisterer kun i denne ramme. Den havde lydt forkert i Netto:
–Har nogen nogle noget imod, at jeg snyder mig frem i køen? Det synes ikke til at være tilfældet . . .