Mandefald om tusinde år

Forskere indenfor genetik fastslår, at manden vil uddø. Det skyldes, at Y-kromosomet, der er det eneste, der skiller manden fra kvinden, engang fik den idé at skabe et hankøn.

Åndssvag idé viste det sig, for det betyder, at Y-kromosomet langsomt brænder sammen. Mandens to kromosomer XY kan nemlig ikke reparere hinandens genetiske skavanker, hvilket pigernes ens XX-kromosomer kan. Da det er 100 millioner år siden, at Y-kromosomet valgte at producere hankøn med alt, hvad det har medført af krige, strækmarch og golf på tv, kan der ikke klages over fejlen.

Der er ikke noget at gøre ved udviklingen, siger forskerne, men det er en trøst, at der går tusindvis af år, før manden uddør. Mænd er ikke sådan at slippe af med. Bare spørg dem, der prøver at komme af Berlusconi som præsident.

Når noget er uundgåeligt, er det en god idé at tænke på fordelene. Kvinder kan sikkert få øje på flere ved det mandeløse scenarium: Det er slut med højlydte prutter under middagen, toiletbrætter, der ikke bliver slået op, og individer, der beholder baseballkasketten på indendøre. Alt sammen fordi det køn, der kan holde højskoleforedrag om gearskifte, i sin tid ikke blev udstyret med sit eget genetiske reservedelslager.

Eneste trøst er, at mænd i deres spritfylde glas på naturhistorisk museum en gang kan godte sig over, at der ikke er nogen til at lære kvinder at parallelparkere. Men små glæder har også ret. Det ved alle mænd.