Og det er ikke en gang løgn

I De Ti Bud står, at du ikke må lyve. Det har knebet med at overholde buddet, siden De Ti Bud blev offentliggjort, men generelt var forfatterne nok også vel optimistiske. Et andet bud om ikke at begå hor ligger det jo også tungt med.

Kvinder og mænd lyver efter sigende lige meget. Det er blot i forskellige situationer, de lyver. For kvinder kan det være på vej ud ad en butik:
– Den kan jeg sagtens passe. (Ja, når du har tabt syv kilo).
Mænds løgne kan udspille sig foran spejlet:
– Det klæder en mand med lidt pondus. (Din mave ligner et bilsæde, nogen har hældt en navle ned ad.)

De fleste har det svært med løgnen og lyver helst, hvor konsekvenserne synes længst væk. På afstand. Når man gemt bag skærmen skriver en datingprofil på nettet for eksempel:
– Jeg er almindelig af udseende. (ligner et ryatæppe på skuldrene.)

I undersøgelser siger mænd og kvinder, at de lyver flere gange om ugen. Det er meget, hvis de undersøgelser da ikke er løgn, og kan det forsvares? Er en løgn nogensinde i orden? Man kan måske finde svaret ved at forestille sig den ubetingede sandhed:
– Ser min røv for stor ud i de her bukser?
– Ja, den ligner en spærreballon fra 2. Verdenskrig.

Nej, vel. Det holder ikke. Og parforholdet holder med garanti heller ikke til det. Vi vil ikke høre sandheden om andre end de andre. Ikke om os selv. Og det er ikke en gang løgn.