En bogs vandring

Jeg har fået en bog af en kvindelig bekendt. »Håndbog for Halvgamle Mænd« hedder den. Hun er nu så sjov. Men det er jeg også, så jeg havde bogen i forvejen, hvad hun ærgrede sig over, hvorefter jeg skulle til at tage luft ind og lade en kort bemærkning falde om, at:

– Hvis du nu havde lært at få byttemærker på gaver, især når du køber bøger til nogen, der er så belæst som mig, og for øvrigt hedder det ikke halvgamle, det hedder modne og . . .

Men jeg tog mig i det. Fordi jeg kunne mærke, støvboldene gro ud af ørene og vægten af en ternet kasket presse sig ned over et hoved, der var ved at sprænges af indestængt indsigt og viden.

Men mest fordi hun kom mig i forkøbet:

– Jeg købte den også, fordi du har skrevet så mange klummer om trimning af næsehår, og. . .

Det var her, at jeg foreslog, at vi skiftede emne, da jeg ellers kunne fornemme, at det ville blive en lang aften.

Nu har jeg foræret bogen væk. Nemt nok da jeg til dagligt er omgivet af mænd med voksende indsigt og vigende hår:

– Den er altså rigtig sjov. Lige en bog for dig. Jeg har selv læst den, og det borger jo for kvaliteten.

Den gratis gave fald i god jord, og jeg slap for at forklare, hvad det egentlig handlede om:

– Jeg kan jo for pokker ikke havde to ens bøger stående, så folk tænker: Konfuse, gamle nar. Køber en bog han har i forvejen.

Al mulig grund til bekymring

Jeg kan godt lide ordet bekymringsindustri. Man ser for sig en stor, moderne virksomhed med ergonomisk korrekte stole, hvor der sidder mennesker med knold i nakken og flakkende øjne, der snakker i klorin-skyllede headsets:

– Hvorfor ringer De? Er De ikke klar over, hvor mange bakterier, der kan sidde på sådan et telefonrør?

Bekymringsindustrien kan gøre enhver snak om, at Danmark ikke længere er et industrisamfund, til skamme.

 Ligesom en anden branche i vækst - godhedsindustrien - forstår bekymringsindustrien at være innovativ, finde nye fokusområder og forædle sine produkter.

Senest er saftevand blevet farligt for plejehjemsbeboere, så nu må de kun drikke vand, mens de tænker på al det saftevand, de har hældt på deres børnebørn i tidens løb.

Forleden fandt man ud af, at der kommer sodpartikler i luften, når vi tænder stearinlys, så julen bør holdes i mørke eller ved hjælp af elektrisk lys. Ja, altså bare det ikke er glødepærer.

En så dynamisk udvikling skal give synlige resultater. Forleden så jeg en mand gå rundt med cykelhjelm i en butik. Måske var han bange for, at taget skulle falde ned. Jeg har også set børn til fods med cykelhjelm, så om nogle år har vi nok taget skridtet fuldt ud og forbyder børn at komme udenfor en dør, før de fylder 18 år.

Så vender bekymringsindustrien tilbage og fortæller, at det er farligt for børn at være socialt isolerede.