Jeg kan godt lide ordet bekymringsindustri.
Man ser for sig en stor, moderne virksomhed med ergonomisk korrekte stole, hvor
der sidder mennesker med knold i nakken og flakkende øjne, der snakker i
klorin-skyllede headsets:
Bekymringsindustrien kan gøre enhver snak om, at Danmark ikke
længere er et industrisamfund, til skamme.
Ligesom en anden branche i
vækst - godhedsindustrien - forstår bekymringsindustrien at være innovativ,
finde nye fokusområder og forædle sine produkter.
Senest er saftevand blevet farligt for plejehjemsbeboere, så nu
må de kun drikke vand, mens de tænker på al det saftevand, de har hældt på deres
børnebørn i tidens løb.
Forleden fandt man ud af, at der kommer sodpartikler i luften,
når vi tænder stearinlys, så julen bør holdes i mørke eller ved hjælp af
elektrisk lys. Ja, altså bare det ikke er glødepærer.
En så dynamisk udvikling skal give synlige resultater. Forleden
så jeg en mand gå rundt med cykelhjelm i en butik. Måske var han bange for, at
taget skulle falde ned. Jeg har også set børn til fods med cykelhjelm, så om
nogle år har vi nok taget skridtet fuldt ud og forbyder børn at komme udenfor
en dør, før de fylder 18 år.
Så vender bekymringsindustrien tilbage og fortæller, at det er
farligt for børn at være socialt isolerede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar