Din sure gamle. . .

Hvis man Google’r på »sure gamle mænd« dukker der 96.000 resultater op. Så mange hits dukker der ikke op, hvis man søger på »sure gamle kvinder«.

Jeg har prøvet, og det er til at blive sur over, men når jeg nævner misforholdet, får jeg bare at vide - af samtlige meningstyranniserende madammer, der er indenfor hørevidde - at det alene skyldes, at sure gamle kvinder slet ikke eksisterer. Så kan man godt bringe Birthe Rønn Hornbech og Sørine Gotfredsen på banen – ikke om det hjælper. Hvordan man end vender og drejer sagen, så er det mænds skæbne at blive sure og gamle.

Måske skyldes det, at kvinder gennem livet aldrig når at ophobe alt det, mænd ender med at rumme: Viden, indsigt, erfaring, mavesyre og hår ud ad næsen. I gamle dage kunne gamle mænd øse af deres viden, fordi den beholdt sin informationsværdi i generationer: – Se, min dreng, sådan virker en høstbinder. I dag skal de ringe efter naboens 13-årige søn for at komme ind på deres homebank.

Kvinder hober som sagt aldrig hverken indsigt, viden eller galde op. Alt får løbende udløsning.

Som ganske unge:

– Aaaj, jeg har sagt, jeg ikke vil se det bordfodbold i stuen. Jeg bliver fucking suuuuur!!

Som lidt ældre:

– Jeg synes ellers, jeg 117 gange har fortalt om forskellen på skåne- og kogevask, og du skal ikke stå der og spille sur bare fordi, du igen har dummet dig. . .