Sådan en gang sjusk

Jeg faldt forleden over en blog med overskriften »Hvis mit liv var en bil, ville jeg ikke komme til syn«. Så tænker man godt nok: Tak for kaffe. Det var noget af en tilståelse, og man ser for sig den stakkels mand få den endelige dom:

– Undervognen er rusten, det drypper også fra den. Styringen er gal. Der er for meget ratslør. Bagpartiet hænger, bremselængen er lig nul, der er ikke styr på sprinklervæsken, endelig er der en bule foran, det ikke kan betale sig at rette ud.

Hvorefter pladerne klippes, og vraget bliver sendt til ophugning.

Sådan nogle indre billeder er grimme og skyld i, at man vågner badet i sved om natten, mens tanken »mit liv må til revision« kører gennem hjernen som en brugt bil på polske plader.

Men er det ikke farligt for et menneske at få sådan en tilstandsrapport for krop og sjæl? Jo. I mit tilfælde tror jeg, at rapporten vil blive læsning, der får Stephen Kings bøger til at ligne højtlæsning for småbørn:

Fundamentet er revnet i dettet udprægede klyngebyggeri. Tilbygninger er skudt op og tjener tilsyneladende ikke noget formål. Bygget på mosejord. Vaklende terrasse. Murværk der mørner. Svamp på loftet, hvor det også trækker. Fugtskader flere steder. Forsikring mod skader i skjulte rør er ikke realistisk.

Indtil rapporten ender med anbefalingen:

Lev videre med dig selv. Det byggesjusk er der ingen, der vil overtage.