Noget af en byrde

Ældrebyrden.

Smag på ordet. Man ser det for sig: En hær af gnæggende gamlinge med medicinkort og brune snøresko, der sidder på skuldrene af svedende skaffedyr. Der kæmper sig foroverbøjede og forpinte op ad en stejl bakke, mens de synger »Vi stemmer på Liberal Alliance« på melodi af »Snart dages det brødre«. Alt imens ældrebyrden pisker dem med et sammenrullet eksemplar af Ældre Sagens blad.

Sådan cirka ser billedet ud. Gys. Sjovt nok bruges ordet ofte om de årgange, der voksede op med, at de netop ikke måtte ligge nogen til byrde. At penge ikke hang på træerne, og at man skulle slukke for det varme vand, mens man sæbede hænderne ind. Hvis man altså havde varmt vand.

Kan vi forestille sig udtrykket: Børnebyrde. Nej. Skønt en del forældre, efter at røgen har lagt sig efter en børnefødselsdag med eksploderet kagemand på møblerne og »Mariehønen Evigglad« i diskant ekkoende i ørerne, vil skrive under på, at det ved Gud kan være rigtigt.

Vi har også til gode at høre ordet ungdomsbyrde. Heller ikke fra de, der har prøvet at rydde op på en 13-årig drengs værelse eller forsøgt at forklare en teenagepige begrebet t-e-le-f-o-n-r-e-g-n-i-n-g.

De skal nemlig ud at være it-folk, finansrådgivere, key account managere og hjertekirurger. Dem bliver vi simpelthen afhængige af. Og de ser med garanti nødigt, at for mange ligger dem byrde.

Ikea-blues

Jeg har lige læst, at 700 millioner mennesker hvert år går i en Ikea-butik. Det er mange. Især fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på hvor mange millioner af dem, der efter at være kommet hjem fra Ikea lørdag middag, kravler rundt på gulvet:

– Aj altså, hvor skal den der sidde, der mangler s’gu da noget der, den manual kan bare ikke passe, og nu har de lukket, for Fanden også . . .

Det er den slags kvalitetstid, der styrker familielivet, og ikke mindst børnene vil kigge beundrende på deres far og tænke, at sådan nogle ord vil de også bruge henne i børnehaven.

Alt sammen fordi familien har været på besøg i en butik på størrelse med en mellemstor provinsby, hvor tallerknerne i cafeteriet er varmere end maden, og som er fyldt med overvægtige, gravide kvinder med kort hår og lange huskesedler fulgt af mænd med angste blikke og gloende kreditkort:

– Vi skal også have et puslebord, vi kan jo ikke pusle hende på gulvet, det kan du vel forstå?

Ovenpå sådanne fælles oplevelser kan det kun blive et brag en køretur hjem, hvorefter udpakningen af produktet åbenbarer, hvorfor netop det styrker familiebåndene. Ikea-ting kræver, at der skal være:

1) En til at holde.

2) En til at skrue.

3) Mindst to til at vedligeholde kvalitetstiden:

– Det står jo skævt, og der er en skrue til overs, du ku’ også bare have læst den manual og . . .