Ældrebyrden.
Smag på ordet. Man ser det for sig: En hær af gnæggende gamlinge
med medicinkort og brune snøresko, der sidder på skuldrene af svedende
skaffedyr. Der kæmper sig foroverbøjede og forpinte op ad en stejl bakke, mens
de synger »Vi stemmer på Liberal Alliance« på melodi af »Snart dages det
brødre«. Alt imens ældrebyrden pisker dem med et sammenrullet eksemplar af
Ældre Sagens blad.
Sådan cirka ser billedet ud. Gys. Sjovt nok bruges ordet ofte om
de årgange, der voksede op med, at de netop ikke måtte ligge nogen til byrde.
At penge ikke hang på træerne, og at man skulle slukke for det varme vand, mens
man sæbede hænderne ind. Hvis man altså havde varmt vand.
Kan vi forestille sig udtrykket: Børnebyrde. Nej. Skønt en del
forældre, efter at røgen har lagt sig efter en børnefødselsdag med eksploderet
kagemand på møblerne og »Mariehønen Evigglad« i diskant ekkoende i ørerne, vil
skrive under på, at det ved Gud kan være rigtigt.
Vi har også til gode at høre ordet ungdomsbyrde. Heller ikke fra
de, der har prøvet at rydde op på en 13-årig drengs værelse eller forsøgt at
forklare en teenagepige begrebet t-e-le-f-o-n-r-e-g-n-i-n-g.
De skal nemlig ud at være it-folk, finansrådgivere, key account
managere og hjertekirurger. Dem bliver vi simpelthen afhængige af. Og de ser
med garanti nødigt, at for mange ligger dem byrde.