Rejsens lovmæssigheder

En lovmæssighed er i ordbogen forklaret som en faktor, der styrer noget af virkeligheden uafhængigt af mennesker. Lidt lige som Skat, faktisk.

Jeg har lige stiftet bekendtskab med, at den del af livet, der er rejselivet, således har en række urokkelige lovmæssigheder. Den første viser sig allerede før afrejsen:

 "Vi har pakket alt for meget".

 Efter ankomsten:

 Pokkers, vi har glemt . . . "

På flyrejser står lovmæssigheder nærmest i kø. Her sidder passagererne ofte tre og tre. Lovmæssigheden er, at det altid er den, der sidder på vinduespladsen, der skal først ud at tisse.

En anden er, at charterfly altid rummer to yngre par, der har taget blebørn med på en fem timer lang flyvetur. Nummer et begynder at skråle ved Billund og stopper først i bevidstløs tilstand et sted over Biscayen. Så tager nummer to over.

Det er også i charterfly, at man møder en person - sjovt nok oftest en mand - der er fuld af tips til, hvor man kan tage hen på rejsemålet. For eksempel til en ø, hvor "der er seriøst varmt, siger jeg. 45 grader."

Den slags synes min kone altid er spændende, og det synes jeg sådan set også. 45 grader:

– Hvor var I henne i ferien?

– Jo, vi tog en uge til Skærsilden.

Endelig er der en lovmæssighed, der minder lidt om den første:

– Jeg synes, at kufferten vejer mindre, end da vi tog af sted. 

Pokkers, vi har glemt . . .