I gamle dage skulle de forsage djævelen. Han har imidlertid forladt vores liv
som dårlig rollemodel - måske døde han af rygerlunger - i stedet skal vi forsage
fedt, sukker salt, tobak, mælk, alkohol, gluten, laktose og hvidt brød.
Hvor der i gamle dage blot skulle én djævel til for at få vores forfædre til
at rette ind, er der i dag adskillige djævle løs, og de sidder ikke i detaljen,
men i kostplanen. Og mens de gamle kiggede bedende mod himlen, stirrer folk i
dag på varedeklarationer med et blik som Johanne Schmidt Nielsen, når hun bliver
hidsig. Måske hænger det sammen med at, ikke blot Fanden har forladt os. Han tog
Gud med, og i stedet har flere fået mad som religion og helsebøger som hellige
skrifter.
Det gribes an på forskellig måde. Nogle sværger til stenalder-kost. Er man
stærk nok i troen, kræves ikke rationelle svar, og derfor kan man ikke få
oplyst, hvorfor mad fra stenalderen, da gennemsnitsalderen var 30, skulle være
god.
Diæter er mangfoldige som e-numre, og de skal holde os sunde og slanke.
Sammen med kiloene er det første, mange taber, deres humoristiske sans. Det vil
man vide, hvis man én gang har spurgt en veganer, om de heller ikke går med
uldsokker. Det bliver modtaget med et fåret blik - og nej: Det sidste var
heller ikke sjovt.
Friheden på menuen er eksploderet siden dengang, man ydmygt takkede for det
daglige brød. I dag tager vi det bare. Altså hvis det er økologisk og er med
kerner . . . Hvad! Hvidt brød! Er du rigtig klog, sig mig, er du
klar over, at . . . .
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar