En forsker i Oxford har regnet sig frem til, at manden er uddød om 125.000 år. Ligesom dinosaurerne vil manden forsvinde ud af historien og kan kun glæde sig over, han i det mindste ikke har en hjerne på størrelse med en ært ligesom Tyrannosaurus Rex.
Reptilerne gik sikkert bort, fordi de kun kunne lægge store æg, som andre trådte i, havde en hale, de altid fik i klemme, og konstant ramlede hovedet ind i trækronerne. Manden har dog sat flere fingeraftryk i historien end urtidens krybdyr: Krig, strækmarch og badehåndklæder med Garfield-motiver – bare for at nævne nogle enkelte highlights.
Udviklingen frem mod mandens endeligt skal allerede være begyndt. I USA og Japan har forskere registreret, at der bliver født langt færre drenge, end der burde.
Ifølge den engelske professor vender naturen på denne måde tilbage til sit udgangspunkt: Vi fødes alle som hunkøn, men fem uger gammelt skejer nogle fostre altså ud og tillægger sig det her X-kromosom, der siden har båret ansvaret for Hitler, Stalin samt lange foredrag om Bayer Leverkusen og det rigtige gearskift.
Sådan vil det gå, siger forskeren. Om 125.000 år er verden i hænderne på det køn, der ikke kan parallelparkere og fylder hjemmet med ferskenfarvede puder. Skal vi le eller græde? Ja, mændene kan være ligeglade, når vi engang når sidste salgsdato. Kvinderne? De kan sikkert opremse flere fordele ved det mandeløse samfund: Slut med golf i tv, højlydte prutter under frokosten og toiletbræt, der ikke bliver slået ned.
Og ingen til at grine af at de ikke parallelparkere.
fredag den 7. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar