Et kønsløst nysprog

Et eller andet sted i EU har der siddet nogle og kedet sig, så nu har de sendt en brochure ud til medlemmerne af Europa Parlamentet. Den handler om, hvordan disse skal tale og skrive. Altså ikke om at skrive og tale så folk kan forstå de, uha nej. Det handler om ord, man ikke må bruge, fordi de kan støde sarte sjæle.
Især skal parlamentarikerne dy sig for ord, der indeholder leddene »mand« og »kvinde«. Man må altså ikke skrive skraldemand, for der kan sidde en skraldekvinde et eller andet sted og føle sig diskrimineret.
Nu er forfatterne til brochuren godt klar over, at nogle ord er mere genstridige for eksempel mandskab og lægmand, og konklusionen er derfor: Dem bør vi slet ikke bruge.
Hvad skal man så mene om det? Ja, man kan slå sig på lårene af grin og sige: – Vor Frue bevares, det måtte jo komme. Sådan et forsøg på at gøre EU-borgerne til sproglige hermafroditter lægger sig jo smukt i kølvandet på andre ord, der er luget ud, såsom »åndssvag« og »hareskår« samt ikke mindst »negerboller«. Selv om ingen dog endnu har forlangt, at vi skal kalde dem skumfiduser af anden etnisk oprindelse end dansk.
Men det andet er også rigeligt, og man kan blive helt træt i ansigtet. Med mindre man er et nervøst gemyt og kommer til at tænke på George Orwells roman »1984«, hvor Big Brothers alt–observerende diktatur havde indført nysprog, der stille og glidende afstumpede ikke bare ordet, men selve tanken.
Nu skal det retfærdigvis siges, at adskillige EU-parlamentarikere blev flintrende arrige, da de fik brochuren og råbte op om politisk korrekthed og tom signalpolitik.
Så meget mandfolk er de da.