Mænd der hader katte

Forleden hørte jeg en stand upper i tv råbe til sit publikum: Er der nogen, der ved hvordan man slår sin kærestes kat ihjel og får det til at se ud som en ulykke? Det var der ikke. »Pis« råbte vores ophidsede komiker.
Hvad er der med mænd og katte? Hvorfor kan de ikke lide dem? Det blev jeg spurgt om nogle dage efter, men jeg kan dårligt svare, for jeg har selv en (en kat, ikke en mand), men jeg har et bud: Man(d) kan ikke dominere en kat.
Du ved ikke, hvor du har den. (Men et godt bud er: Et sted hvor den ikke må være. Oveni det nyvaskede tøj for eksempel).
Du ved ikke, hvad den kan finde på. (Men et godt bud er: Noget den ikke må. Skide i dine sko for eksempel).
Med andre ord: Der kan ikke skrives en manual for katte. De er ikke til at få magt over, og det kan mange mænd ikke lide. De har i årenes løb mistet så meget anden magt: Konen har magten i hjemmet, banken har magten over huset, og børnene har magten over fjernbetjeningen.
Og nu vi er ved kvinderne, er vi ved sagens kerne: En rigtig kvinde er en catwoman. Psykologen David Lewis har testet en gruppe kvinder, og tre fjerdedele fik udvidede pupiller og forhøjet puls ved at se et billede af deres kat. En tilsvarende test med fotos af kvindernes mænd faldt mildt sagt ikke ud til mændenes fordel. Oveni ville de fleste kvinder smide manden ud før katten, for den gav dem »ubetinget kærlighed«, og hvor mange mænd magter det? Så pust dig ikke op og råb: »Det er mig eller katten«.
Så får du en kurv. En kattekurv.