Hver gang mennesker opfinder noget nyt, rykker »skal-det-nu-være-moderne-segmentet« ud. Dette segment er i familie med »det ender-galt-segmentet«, og fælles for dem er, at udvikling er noget skidt, og at stagnation er et fremskridt. Jeg tror, de to segmenter har eksisteret siden de tidligste tider:
–Nå, så man har opfundet ilden, hvad er der nu galt med råt kød? Og i min tid spiste vil hele mammutten. Vi levnede ikke halen.
Lige nu har de fundet Facebook at kaste sig over som den store trussel. Der har sågar været afholdt et seminar, hvor bekymringsindustrien har drøftet Facebooks muligheder og trusler, og det er det sidste, man skal lægge mærke til. Facebook rummer ligesom telefonen, bilen, Internettet og finske tv-spil indbyggede farer. Især har det ophidset gemytterne, at skumle typer kan sidde i USA og til evig tid beholde de oplysninger og billeder, vi lægger ud, så folk kan blive indhentet af deres fortid:
- Det her fandt vi på nettet. Ham, der står dér i kopirummet med bukserne nede om anklerne og rager på den 16-årige piccoline – er det dig?
Det er jo ikke rart, så for en sikkerheds skyld har jeg kastet et kritisk blik på min Facebook. Jeg fandt et foto af vores kat, der sover i en stol, og hvis de der skumle typer i USA kan udnytte det kommercielt, synes jeg, de fortjener ros. Jeg overvejer at lægge et billede af en havenisse ud, så får de dæleme noget at arbejde med.
Hvad jeg vil frem til er egentlig bare: Vi kører ikke bil med en sæk over hovedet, og de fleste delete-dræber »win a billion dollars«-mailen. Så med mindre man overvejer at oprette Facebookgruppen »tumper der offentliggør deres pinkoder og kontonumre«, så er det hele måske knapt så farligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar