Grill - en affære for mænd

At grille er den eneste form for madlavning, hvor enhver diskussion om ligestilling må forstumme: Det er et job for mænd.
Bare tanken om en kvinde, der iklæder sig grillhandske og Le Chef-forklæde er lige så blasfemisk, som hvis de samme kvinder gik topløse rundt i en Taleban-lejr.
På den baggrund bliver det klart, at grill ikke kan affejes som madlavning. Det er et ritual. Det er en manddomsprøve. Det var mænd, der i tidernes morgen nedlagde byttet. Nu kan vi ikke jage længere. I stedet har vi fået Weber-grill og får sommeren igennem nabolaget til at stinke af tændvæske.
Udenforstående kan fornemme det religiøse islæt timer i forvejen, når Grill-Er-Gud-folket indtager supermarkedet. Her valser de rundt med indkøbsvogne, så man ikke skulle tro, de fleste af dem havde taget kørekort.
- Husk oksekød! Vi skal grille! lyder det hen over køledisken med samme højrøstede alvor, som når officerer råber til soldater, at de skal dukke sig, for der skydes med skarpt.
Og så i gang med alvoren i baghaven:
1) Farmand kigger lige til bøfferne. Mor skyller tomater, skærer agurker, åbner dressing-flasker, finder skåle frem.
2) Farmand kigger lige til bøfferne. Mor blander salat, åbner ketchup og sennep, snitter kartofler til kartoffelsalat.
3) Farmand kigger lige til bøfferne. Mor dækker bord med pap-tallerker og plasticbestik. Tager is op af fryseren til dessert. Løber efter sodavand til ungerne.
4) Farmand kigger lige til bøfferne. Alle spiser grillmad. Det blæser. Alle får røg i øjnene, men funker farmands grillaften ikke bare?