"Gnavenhed i hjemmet er en såre almindelig egenskab hos ældre mænd. At tale
til manden om det vil næppe føre til noget resultat. Når mænd først er blevet
gnavne, er der ingen vej tilbage."
Så er det sat på plads. Det er så præcist et udsagn, at man, hvis
man gik med hat, ville løfte på den. At lette på hatten ville også have glædet
forfatteren til citatet. Det var Emma Gad - hende, der skrev en hel bog om takt
og tone. Herunder altså også om hvordan man opretholdt takt og tone med en
sandstensfigur, der sad i stuens dybe lænestol med psilocybe semilanceata (spids nøgenhat) voksende ud ad ørerne.
Men hvorfor er det kun gamle mænd, der bliver gnavne? Kan man
forestille sig overskriften: "Gnavne unge mænd raserede café, fordi happy hour var
slut." Nej, gnaven og gammel hænger sammen.
I 2010 fandt engelske forskere ud af, at humoren begynder at fordufte
omkring de 50, og det forklarer måske noget. At teenagere griner meget, kan
hænge sammen med, at de bor på et gratis (familie)hotel med fuld forplejning og
friabonnement hos forsikringsselskabet Mor i Dit Spor.
Allerede når mennesker er omkring 20, bliver der ifølge forskerne længere
mellem latterudbruddene. Måske fordi fænomener som arbejdstid og studiegæld
dukker op i ens liv.
Sådan går det slag i slag. Mandens liv begynder med en forventning om rigdom
og magt og udsigt til vandet. Og det ender måske for ofte med klatgæld, afmagt
og egentlig kun udsigt til at skulle dø.
Og det bliver ikke af grin.
tirsdag den 8. december 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar