Nyheder som forurening

Jeg har et par gange under besøg i København overvejet et eksperiment:I det værste morgenmylder stiller jeg mig op ved fortovskanten i landskabet omkring Hovedbanegården med åben mund. I min lomme har jeg et stopur, der skal afsløre hvor lang tid, der går, inden en manisk person i kondisko og med MP3-afspillerens hovedtelefoner i ørerne styrter forbi og stikker en gratisavis i flaben på mig.Så kan jeg stå der som en lydig hund med sin ejers avis i munden og signalere:Her er dine input om døgnets gang. Selv fatter jeg jeg ikke en reje. Jeg har blot fået det hele proppet i hovedet.Hver gang, man besøger hovedstaden, møder man de hektiske nyheders løbehunde. Og deres efterladenskaber ligger på sæderne i bussserne og metroen samt på bænke, i gader og stræder. Folk vader bogstaveligt talt i nyheder. De træder på nyhederne. På samme måde som de træder i bananskræller og fladmast tyggegummi, og resultatet bliver det samme, som når man træder i en hundelort. Når man kommer hjem, skraber man alt det bæ af sålen med en pind og vedtager, at det her er vi trætte af.Så vi forlanger stop for forurening. Al slags forurening. Også den, der nu kommer ind gennem brevsprækken. Vi vil ikke have alt det lort: Nyheder, information, kommentater, debat, holdninger, pluralisme og livets mening. Med gratisaviserne vender vi ryggen til demokratiet.