Mænd i kvindetøj

Forleden skrev en avis om en undersøgelse, der afslørede, at kvinder klæder mænd på. Med andre ord bestemmer de fleste gifte kvinder, hvad manden har på af tøj og sko, hvordan han er klippet, og hvornår han skal klippes igen. Det fremgik ikke af undersøgelsen, om kvinderne også giver ham en vitaminpille hver morgen og tørrer ham om næsen.
Undersøgelsen vil formentlig give forskellige reaktioner. De fleste mænd vil hævde, at de er ligeglade med at kvinder klæder dem på, bare de kan få lov at klæde kvinder af. Nogle kvinder vil forsvare sig med, at deres indgriben er nødvendig, fordi manden i deres liv ellers begynder at gå rundt i netundertrøje og klippe tånegle i stuen, mens han ser Eurosport og spiser ostepops. Det er de kvinder for hvem familien er et fotoalbum, der kun rummer vellykkede billeder. Altså ingen røde kaninøjne og beskidte barneundertrøjer her. Derfor er deres livs ulykke også at komme til fest med manden og først i garderoben opdage, at han har små hår stikkende ud af næsen. Eller se deres barn spise en af sine egne bussemænd.
Andre kvinder vil hævde, at de da så sandelig er ligeglad med hannens påklædning. Men det er kun, til han begynder at gå rundt med sin gamle Tuborg byggede denne krop T-shirt. Så kommer der andre knapper på skjorten.
Endelig er der de kvinder, som livet har givet en bitter belæring om mænds inderste væsen, der minder om et ulykkeligt eventyr:
Hun ser en frø, tager den op, kysser den og ser den blive til en smuk prins. Hun flytter sammen med prinsen. Men kun for at opdage, at der en dag igen sidder en stor frø i lædersofaen og siger ikke et kvæk foran tv-avisen. Derfor er så mange kvinder klædt på til at klæde manden på.
Men findes der ikke mænd, der blander sig i konens tøjvalg?
Og findes der ikke kvinder, der oprigtigt kan holde fingrene for sig selv. Og lader ham gå rundt med baseballkasket på i stuen, mens han siger ”så er den ged vist barberet”, hver gang han har støvsuget.
Til det sidste: Ubetinget nej. Kvinders eneste fascination af mænd består i tanken om, at de kan lave dem om.
Til det første: Jo. Nemlig de mænd, der hver december stormer stormagasinerne for at købe en bh i D-skål og et par røde tanga-trusser, som selv en 13-årig vil have problemer med at klemme sig ned i. Hvorefter de samme mænd sidder juleaften og ligner en liter glemt kærnemælk, når konen meddeler, at de skal byttes til fordel for et par hvide bomuldsunderbukser med potentiel slap elastik. Fordi mænd ikke kan se, at kvinden i deres liv ikke er en størrelse S for small, men B for buttet og med bryster som melsække eller brugte kaffeposer.
Det kommer der af ikke at blande sig til dagligt.