Det grå guld

Jeg ved ikke, hvem der har fundet på udtrykket det grå guld, men hun – for det er garanteret en kvinde – har fået noget helt galt i halsen.
Tanken faldt mig ind en alt for tidlig morgen i badeværelset, mens jeg stod og spekulerede over, hvad den koalabjørn laver inde i mit spejl. Jeg er nået dertil, hvor jeg er begyndt at kigge efter grå hår, hver gang jeg går forbi et spejl. Det kan være noget af en prøvelse, når jeg bevæger mig rundt i restauranter, cafeer og andre steder i det offentlige rum, hvor der er spejle, og hvor jeg pludselig med øjne som gammeldags 25-ører råber: "Shit – der er et til".
Sådan stod jeg og tænkte, mens koalabjørnen inde i spejlet ændrede form. Nu begyndte den at ligne en muslim, der bliver truet med en svinekotelet. Da jeg pludselig høre min bedre halvdels stemme ude i køkkenet.
Nu reagerer jeg som så mange andre mænd refleksagtig på min kones stemme, men denne gang greb jeg ikke ud efter viskestykket eller gik ud for at rense tagrenden. Jeg blev derimod angrebet af en hurtig tanke med form som et vildfaren missil:
Hun taler med sig selv. Hun er nået dertil. Hendes forfald går hurtigere end dit.
Den slags er grimt tænkt, og jeg fortrød hurtigt, men desværre var hjernens besked ikke nået ned til læberne, da jeg trådte ud af badeværelset og hørte min mund løbe over som en tilstoppet køkkenvask, da den sagde:
- Sig mig, går du og taler med dig selv?
- Overhovedet ikke svarede den krigslystne morgenkåbe henne ved køkkenbordet.
- Jeg taler med katten.
Nu ved jeg ikke, hvad der er værst: At snakke med sig selv eller snakke med en kat, der aldrig hører efter, men mit hastigt opbyggede forsvarsværk brød sammen som et talebanstyre. Og jeg flygtede – ikke op i Tora Bora bjergene - men ind bag avisen, der fortalte, at samfundet i fremtiden vil få brug for det grå guld.
Mens jeg spekulerede over det problem, at jeg sagtens kan få øje på det grå. Men guldet? Jo i tænderne måske. En gang med tiden.
Nemlig når jeg:
- kommer i blød hat kategorien. Som kører med 40 i timen i fjerde gear og håndbremsen trukket. Mens jeg nede under kasketten mumler:
- Det er sådan nogle som ham, der er skyld i trafikulykkerne
om alle der overhaler.
- ender i målgruppen af mennesker, der er uden interesse for reklamebranchen og derfor henvist til selv at indhente oplysninger om firmaer, der laver rollatorer, bleer og brune snøresko.
- bliver henvist til den gruppe af danskere, der aldrig bliver udspurgt om deres kørekort, men nok om deres medicinkort.
Mens vi sidder i vores beskyttede boliger med dryppende næse og venter på, at vores voksne børn skal ringe. Hvad de aldrig gør. Hvorimod de sender deres egne børn hen til os for at tigge penge og cigaretter. Mens de driller katten og gør nar af vores Grundig-fjernsyn fra 1976.
Sad jeg og tænkte. Mens ordet det grå guld blev ved at hamre på hjerneskallen, som når politiet banker på døren til et klubværelse klokken fire om morgenen.
Derfor tog jeg en tung beslutning.
De skal få grå guld, skal de.
Jeg vil stå ved bussens stoppested med et vejrtrækning, som om nogle har glemt at kalke kaffemaskinen af. Når så bussens døre suges op, vil jeg i kampen om en siddeplads slå hærdebrede mænd over lårene med min stok.
Jeg vil sidde ved søndagsfrokosten og komme med dybt sårende bemærkninger om yngre familiemedlemmer. Især udæskende beretninger om deres pubertet og mislykkede kærlighedsforhold.
Jeg vil skrive til socialforvaltningen og klage over, at hjemmesygeplejerskerne har fået nye uniformer, så man ikke længere kan se deres trusser igennem stoffet.
Sådan vil det gå dem, når de nægter at grave det grå guld op og får det vekslet i tide.
Sagde jeg ud i rummet og bag avisen. Hvorefter min bedre halvdel sagde:
Sig mig: Sidder du og snakker med dig selv.