Dissekering af en Berlingo-mand

Har De nogensinde hørt om en Berlingo-mand? Sikkert ikke, men De har garanteret set en uden at vide, at det var en Berlingo-mand.
Det er en mand med døde øjne, der kommer kørende i – netop en Berlingo.

Bilmærket afgør, at han er en gift, og kvinden har nogle børn. Ja, det vil sige, når de skal hentes i institutionen, hedder det ganske vist vores børn, men egentlig er de kvindens.
Det finder manden ud af, hvis han prøver at købe tøj til børnene. Ved sådanne lejligheder gør mange mænd den erfaring at:

1) alt, hvad mænd køber, skal byttes.
2) alt, hvad mænd hænger op, skal pilles ned.
3) alt, hvad mænd kan lide, er dårlig smag subsidiært ingen smag.

Når det pensum er blevet gennemgået længe nok, består han eksamen og finder sig selv i en Berlingo. På vej til Silvan, til middag hos svigerforældrene eller til møde i børnehavens bestyrelse.

Aldrig på vej til fodbold med mindre det er børnene, der skal spille, og hvor tredje halvleg fejres med rød sodavand. Eneste lyspunkt er, at han slipper for at vaske spillertrøjer, for:
Alt, hvad mænd vasker, bliver vasket for varmt/for koldt/forkert.

Hjemme får han måske udvidet pensum med ligningerne:
1) Tv er møbler.
2) Højttalere er møbler.
3) Det er bordfodbold ikke.

Måske rummer Berlingo-manden forklaringen på det mysterium, flere forskere er faldet over: Hvorfor toilettet er blevet det rum, mænd tilbringer mest tid i. Jo, for her kan vores mand få ro og dvæle i sit eget selskab.

Han har måske oven i købet tilkæmpet sig denne ret til at tilbringe terapeutiske timer bag toilettets dør.
Altså hvis han lover at sidde ned og tisse.