Jeg kan lige så godt foregribe situationen. På et tidspunkt er der alligevel en, der spørger, om jeg ikke kan skrive en klumme om stress i julen.
Det lette svar er: NEJ! Hvis man skal skrive om stress i julen, er der ingen undskyldning for ikke også at skrive om sommerferiestress, efterårsferiestress, og vores-børnefødselsdag-skal-være-mere-glamourøs-end-de-andre-ungers-stress.
Mere imødekommende var det, om jeg tog en dyb indånding og sagde:
- Glem gaveræset og den materialistiske jul, saml din familie om adventskransen og tal i stedet om højtidens egentlige budskab: Julen er lysets og glædens fest, hvor vi venter på Jesu komme.
Men ærlig talt: Dér kan jeg godt høre, at min mund bliver fyldt med så meget uld, at Poul Nyrup Rasmussen lyder som en stand upper på ecstasypiller ved siden af. Den slags kan man kun binde på ærmet af folk, der kom for sent til Guds reception for den 11. plage, julestress.
Så der er kun tilbage at slå fast: Der findes kun én løsning: Stik af!
At stikke af har altid været det mest effektive, uanset om det drejer sig om overarbejde, uddeling af karakterbøger, middag med svigerfor8ældre. Eller julestress. Man kan gemme sig på et eksotisk sted, hvor de ikke har hørt om jul, siden de europæiske kolonitropper bandt snørestøvlerne og rejste hjem, og her kan man sidde på stranden med solskoldet næse og ringe hjem:
– Hvordan går det? Nå, det regner, Netto var løbet tør for frosne æbleskiver, du nåede ikke den sidste gave, men til gengæld nåede din mor frem til jul og står lige nu og sviner din kones juletræspynt til, Karl Albert fik bank, fordi hans klassens gave var billigere end Andreas’, og anden er brændt på, nå men, så skal jeg ikke forstyrre. Du skulle jo nødig blive stresset, he, he.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar