- Hej Allan, det er Gud. . .
Nå ja, ja, så Allah da, men du er jo selv er uendelig, så du ved jo, hvor meget vi højere magter har om ørerne. Så kan der godt ryge et enkelt navn ud. En finke af panden som vi siger heroppe, når det ikke er svinekød, der er på panden. Ja, rolig nu. Det var en vits.
Nå, men det var præcis det med vores navne, jeg ringede om - hvis du lige gider skrue ned for den højttaler på minareten i baggrunden. Du skulle nødigt risikere, at man laver »en schweizer« på dig. He, he, fik du den? Det var satire. Det er noget, vi bruger i kristendommen. Kan anbefales.
Nå, det med navnene: Der er nogle af dine hooligans, der har brændt kristne kirker af, fordi nogle andre i en avis var kommet til at bruge mit navn i stedet for dit og jo: Den forvirring er da træls, og forvirring skaber tvivl, men ærlig talt: Tvivl skader ikke!
Tag nu bare mig: Jeg er da roen selv, selv om jeg ved Gud, altså mig selv, har mit hyr. Jeg skabte mennesket i mit billede, og så kom nogen af dem bagefter og hævdede, at det var omvendt. At jeg var et billede af dem, og at de egentlig nedstammede fra nogle lodne fætre, der kravler i træer og fanger lus hele dagen. Nu skulle de være ateister, og jeg skal da komme efter dig. Jeg blev helt træt i ansigtet og tænkte: Gider jeg egentlig det her?
Altså tvivl. Men jeg tog det med guddommelig ro, og siden vendte mange af dem også tilbage. Så slap af siger jeg bare.
Jeg foreslår, at vi to laver en deal sådan Gud og Gud imellem: Forklarer hele flokken én gang for alle: Vi er sat i verden for at passe på dem. De ikke er sat dernede for at beskytte os. Vi guder kan sagtens passe på os selv. Og ikke mindst:
Vold i vores navn er absolut no go!
Jeg er sikker på, at de vil forstå det. Ellers må du kalde mig Allan.
lørdag den 30. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar