I sne står skovl og salt i skjul

Det er utroligt så hurtigt, man kan glemme og komme ud af træning.

Tag nu vinteren. Det er længe siden, at den har varet så længe, været så kold og været så fuld af sne. Dårlig nok var deltagerne rejst hjem fra et klimatopmøde, hvor de forudså, at vores børnebørn ville få global havudsigt på grund af stigende temperaturer, før Sibirien fik en filial i Danmark.

Da viste det sig, at mange har glemt det basale vinterberedskab. For eksempel det vigtige råd, der tidligere var en selvfølge: Sige til ungerne, at de skal lade være med at spise gul sne.

Ligesom vi har forsømt at fortælle børn, der aldrig har set så meget sne på én gang, at det bruger man altså til at lave snebolde, som man kyler efter andre. En klar forsømmelse i opdragelsen.

Men også voksne har svedt isvinteren ud, selv om nogen glemmer hurtigere end andre. DSB for eksempel:

- Hov, sne sætter sig fast sporskiftet. Har vi været ude for det før?

Nu vil nogen nok sige: Ha, ha, meget morsomt. Er du måske bedre selv? Er du klædt på til en vinter, vi ikke har oplevet siden dengang, Michael Jackson var neger, og alle kunne synge med på »Gi’ en hånd til Afrika«.

Nej. Jeg er bestemt ikke bedre end andre. Jeg er lige som alle andre. Også for mig stod salt indtil for nylig som noget, man kommer på maden, og da vi opdagede den anden anvendelse, var butikkerne tømt for salt. Så kan det ved Gud aldrig være vores skyld, at vi ikke kan salte fortovet.

Det har den kedelige konsekvens, at det er blevet farligt at hoppe på fortovet i arrigskab over, at kommunen ikke har fjernet sne på vores sidevej, fordi de pjanker rundt oppe på hovedvejen.

På nogle områder kommer en rigtig dansker heldigvis aldrig ud af træning.