Det er noget slemt sludder, at danskerne ikke har styr på, hvorfor de fejrer deres højtider. Det ved de alt om:
Vi fejrer jul for at holde fri og spise og drikke.
Vi fejrer påske for at holde fri og spise og drikke.
Vi fejrer nytår for at holde fri og spise og drikke - samt snuppe en Panodil nytårsdag foran Tom og Jerry på Cartoon Network.
Så er der pinsen. Der kan de fleste danskere godt blive fjerne i blikket, så for en sikkerheds skyld fejrer vi den ved at holde fri og spise og drikke. Det er trygt at være på den sikre side, og konceptet har jo vist sig holdbart.
Endelig er der de enkeltdage, der har fået et højtideligt prædikat på sig: Kristi himmelfartsdag og store bededag. Da vi er en praktisk anlagt nation, ligger Kristi himmelfartsdag altid på en torsdag, så vi inddrager den efterfølgende fredag som fridag og vupti: Holde fri og spise og drikke.
Store bededag blev ironisk nok indført af alvorlige kirkefædre, der mente, at danskerne havde godt af en dag, hvor de tænkte alvorligt over deres forhold til Gud. For lige at vise at det ikke var det bare pjat, indvarslede kirkerne dagen allerede aftenen før i det forfængelige håb, at rosset så stillede i kirken dagen efter i nogenlunde ædru tilstand.
Desværre skød de strenge protestanter sig i foden ved at lægge dagen på den fjerde fredag efter påske, men de var selvfølgelig undskyldt, da de aldrig havde hørt ordet weekend. Men resultatet kender vi i dag: Holde fri og spise og drikke. Samt holde konfirmation, så de unge kan blive introduceret til et liv med at holde fri og spise og drikke.
Alt imens vi hen over sangskjulerne ophidset skælder ud over, at nogle vil have os til at arbejde 12 minutter længere om dagen og pille ved efterlønnen.
fredag den 21. maj 2010
fredag den 14. maj 2010
Klædt af til skindet i Udkantsdanmark
Et ugeblad har fået en idé. Det vil kåre årets Miss Udkantsdanmark 2010. Så skal læserne sende billeder ind af taberlandets Maja’er og Camilla’er, der står i trusser og bh og stritter foran et nedlagt slagteri, en lukket tankstation eller et rustent byskilt i Nørre Trøstesløse eller Udby Overdrev.
Fantastisk koncept.
Miss Udkantsdanmark 2010 vinder for øvrigt et ophold på et luksushotel i København, så hun kan indsnuse atmosfæren af en rigtig by med idérige overskudsmennesker, inden vores Maja og Camilla pakker ikke bare trusser og bh, men alle deres ejendele og flytter til storbyen.
For det er jo det ironiske ved Miss Udkantsdanmark: Et af de store problemer i randområderne er, at de unge forsvinder som lemminger på speed, og det er lige præcis især pigerne, der drager af sted til storby, universitet og café latte på fortovscaféen. Mens drengene bliver bliver tilbage i Skodby med kontanthjælp, kamphunde og Harboe-øl på bænken.
Sådan i store træk. Fordi skolen jo sådan set altid har holdt med pigerne, da Flittig-Lise nu en gang er lettere end Bøvlede Brian. Og hvis det øvrige uddannelsessystem greb i egen barm – og barm er der rigeligt af i den verden - vil de i et svagt øjeblik nok indrømme, at sådan er det også dér. På gymnasiet, seminariet, universitetet. En eller anden forklaring må der jo være på, at 23 procent af drengene aldrig får en ungdomsuddannelse, og 63 procent aldrig får en videregående uddannelse.
Årsagen kan en (kvindelig) forsker sikkert skrive en Ph.d. om en dag. Mens hun sender en kort tanke til dengang, hun stod halvt afklædt foran byens lukkede posthus, men vandt et liv i A-klassen. Mens alt for mange drenge endte som dem, der virkelig blev klædt af til skindet.
Fantastisk koncept.
Miss Udkantsdanmark 2010 vinder for øvrigt et ophold på et luksushotel i København, så hun kan indsnuse atmosfæren af en rigtig by med idérige overskudsmennesker, inden vores Maja og Camilla pakker ikke bare trusser og bh, men alle deres ejendele og flytter til storbyen.
For det er jo det ironiske ved Miss Udkantsdanmark: Et af de store problemer i randområderne er, at de unge forsvinder som lemminger på speed, og det er lige præcis især pigerne, der drager af sted til storby, universitet og café latte på fortovscaféen. Mens drengene bliver bliver tilbage i Skodby med kontanthjælp, kamphunde og Harboe-øl på bænken.
Sådan i store træk. Fordi skolen jo sådan set altid har holdt med pigerne, da Flittig-Lise nu en gang er lettere end Bøvlede Brian. Og hvis det øvrige uddannelsessystem greb i egen barm – og barm er der rigeligt af i den verden - vil de i et svagt øjeblik nok indrømme, at sådan er det også dér. På gymnasiet, seminariet, universitetet. En eller anden forklaring må der jo være på, at 23 procent af drengene aldrig får en ungdomsuddannelse, og 63 procent aldrig får en videregående uddannelse.
Årsagen kan en (kvindelig) forsker sikkert skrive en Ph.d. om en dag. Mens hun sender en kort tanke til dengang, hun stod halvt afklædt foran byens lukkede posthus, men vandt et liv i A-klassen. Mens alt for mange drenge endte som dem, der virkelig blev klædt af til skindet.
fredag den 7. maj 2010
Et spørgsmål om (livs)stil
For år tilbage forsøgte jeg at finde ud af, hvad begrebet livsstil dækker over. Folk, der har set min garderobe, vil bekræfte, at det var tiltrængt. Som alle andre, der ikke har gået på universitetet, anvendte jeg den eneste metode, jeg kunne komme i tanke om: Google.
Den første side, Google fandt, var specielt for kvinder, hvilket allerede gav et fingerpeg. Det er trods alt kvinder, der køber designerglaskugler til 125 kroner stykket til juletræet, mens mænd tror, at juletræ har noget at gøre med hygge, genkendelighed fra barndommens jul og musetrapper lavet med svedige fingre ved køkkenbordet.
Da jeg kom længere ned af hjemmesiden, kunne jeg imidlertid læse, at mine tarme sandsynligvis var tykt belagt med kemikalier, og at jeg nok led af den såkaldte candida-svamp. Så stoppede jeg den efterforskning.
Senere har nogle åbenbart gjort Google opmærksom på den uheldige hjemmeside. I hvert fald kan jeg ikke finde den længere. I stedet har jeg fundet en side, der fortæller, at jeg vil få mere livskvalitet, hvis jeg tjener flere penge, end jeg bruger. Fantastisk! Har nogen fortalt det til islændingene og grækerne?
Det er en sætning, der viser dyb indsigt, men ikke i livsstil. Al den stund at når man ser og hører om livsstil alle andre steder, så handler det om præcist det modsatte. Nemlig om at skaffe sig ting. Blot ikke hvilke som helst ting. Men ting som:
- ikke har nogen fornuftig anvendelse, men bare står i vejen. Eller:
- koster tre gange så meget som den udmærkede version af samme vare, man kan købe i Føtex. Eller:
- spilder når man hælder af den. Eller:
- er købt i en fancy sidegadebutik, der er gået konkurs, når man kommer for at klage over, at skidtet er krympet. Fordi livsstil tilsyneladende har et kort liv.
Den første side, Google fandt, var specielt for kvinder, hvilket allerede gav et fingerpeg. Det er trods alt kvinder, der køber designerglaskugler til 125 kroner stykket til juletræet, mens mænd tror, at juletræ har noget at gøre med hygge, genkendelighed fra barndommens jul og musetrapper lavet med svedige fingre ved køkkenbordet.
Da jeg kom længere ned af hjemmesiden, kunne jeg imidlertid læse, at mine tarme sandsynligvis var tykt belagt med kemikalier, og at jeg nok led af den såkaldte candida-svamp. Så stoppede jeg den efterforskning.
Senere har nogle åbenbart gjort Google opmærksom på den uheldige hjemmeside. I hvert fald kan jeg ikke finde den længere. I stedet har jeg fundet en side, der fortæller, at jeg vil få mere livskvalitet, hvis jeg tjener flere penge, end jeg bruger. Fantastisk! Har nogen fortalt det til islændingene og grækerne?
Det er en sætning, der viser dyb indsigt, men ikke i livsstil. Al den stund at når man ser og hører om livsstil alle andre steder, så handler det om præcist det modsatte. Nemlig om at skaffe sig ting. Blot ikke hvilke som helst ting. Men ting som:
- ikke har nogen fornuftig anvendelse, men bare står i vejen. Eller:
- koster tre gange så meget som den udmærkede version af samme vare, man kan købe i Føtex. Eller:
- spilder når man hælder af den. Eller:
- er købt i en fancy sidegadebutik, der er gået konkurs, når man kommer for at klage over, at skidtet er krympet. Fordi livsstil tilsyneladende har et kort liv.
onsdag den 5. maj 2010
Kirkegården for de døde ord
En debattør foreslog forleden i en klumme, at vi fik en ord-kirkegård. Et sted hvor udtjente verber og navneord på deres trætte fødder og håbløst uforstået af deres samtid, kan vandre ind og lægge sig til hvile med et træt suk:
- Akke ja, herre Jemini. Min salighed.
Eller noget i den retning. Og så ville de udånde. Gå til de evige ordbøger og blive til døde begreber liggende i deres grave ved siden af busteholder og statsradiofoni.
Men debattøren mente, at flere ord burde traske ind på sprogets kirkegård. Selv foreslog han, der er præst, at ordet skamlæber bliver sendt ind til den evige hvile, for der er vel ikke noget at skamme sig over, påpegede han. Desværre foreslog han ingen alternativer. Jeg kan komme i tanke om et par stykker, men de egner sig ikke til at komme på tryk - men grundlæggende er der det problem med at tage livet af ord, at der skal findes en erstatning, og det forekommer mig, at den nye generation altid bliver en mere vissen og blodfattig udgave af tidligere tiders kraftfulde udtryk. Jeg mener: læbeganespalte - der var nu mere swung over hareskår, men sådan skulle det ikke være.
Og den proces bliver mere og mere sofistikeret. I EU fandt nogen sidste år ud af, at vi bør undlade ord, hvor køn indgå. Skraldemand skulle hedde skraldeperson, for ellers kunne der sidde en skraldekvinde et eller andet sted i Europa og føle sig diskrimineret. Ordet mandskab skulle helt udslettes, mente sprog-stasierne, for de kunne godt se, at de næppe kom igennem med kvindskab.
Når man læser den slags, er det man tænker: Vor Frue bevares, hvad bliver det næste? Forhåbentlig at ordene tøsedrenge, håndsky og politisk korrekthed vandrer ind på ord-kirkegården. Og vi behøver ingen erstatning for dem.
- Akke ja, herre Jemini. Min salighed.
Eller noget i den retning. Og så ville de udånde. Gå til de evige ordbøger og blive til døde begreber liggende i deres grave ved siden af busteholder og statsradiofoni.
Men debattøren mente, at flere ord burde traske ind på sprogets kirkegård. Selv foreslog han, der er præst, at ordet skamlæber bliver sendt ind til den evige hvile, for der er vel ikke noget at skamme sig over, påpegede han. Desværre foreslog han ingen alternativer. Jeg kan komme i tanke om et par stykker, men de egner sig ikke til at komme på tryk - men grundlæggende er der det problem med at tage livet af ord, at der skal findes en erstatning, og det forekommer mig, at den nye generation altid bliver en mere vissen og blodfattig udgave af tidligere tiders kraftfulde udtryk. Jeg mener: læbeganespalte - der var nu mere swung over hareskår, men sådan skulle det ikke være.
Og den proces bliver mere og mere sofistikeret. I EU fandt nogen sidste år ud af, at vi bør undlade ord, hvor køn indgå. Skraldemand skulle hedde skraldeperson, for ellers kunne der sidde en skraldekvinde et eller andet sted i Europa og føle sig diskrimineret. Ordet mandskab skulle helt udslettes, mente sprog-stasierne, for de kunne godt se, at de næppe kom igennem med kvindskab.
Når man læser den slags, er det man tænker: Vor Frue bevares, hvad bliver det næste? Forhåbentlig at ordene tøsedrenge, håndsky og politisk korrekthed vandrer ind på ord-kirkegården. Og vi behøver ingen erstatning for dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)
