Det er noget slemt sludder, at danskerne ikke har styr på, hvorfor de fejrer deres højtider. Det ved de alt om:
Vi fejrer jul for at holde fri og spise og drikke.
Vi fejrer påske for at holde fri og spise og drikke.
Vi fejrer nytår for at holde fri og spise og drikke - samt snuppe en Panodil nytårsdag foran Tom og Jerry på Cartoon Network.
Så er der pinsen. Der kan de fleste danskere godt blive fjerne i blikket, så for en sikkerheds skyld fejrer vi den ved at holde fri og spise og drikke. Det er trygt at være på den sikre side, og konceptet har jo vist sig holdbart.
Endelig er der de enkeltdage, der har fået et højtideligt prædikat på sig: Kristi himmelfartsdag og store bededag. Da vi er en praktisk anlagt nation, ligger Kristi himmelfartsdag altid på en torsdag, så vi inddrager den efterfølgende fredag som fridag og vupti: Holde fri og spise og drikke.
Store bededag blev ironisk nok indført af alvorlige kirkefædre, der mente, at danskerne havde godt af en dag, hvor de tænkte alvorligt over deres forhold til Gud. For lige at vise at det ikke var det bare pjat, indvarslede kirkerne dagen allerede aftenen før i det forfængelige håb, at rosset så stillede i kirken dagen efter i nogenlunde ædru tilstand.
Desværre skød de strenge protestanter sig i foden ved at lægge dagen på den fjerde fredag efter påske, men de var selvfølgelig undskyldt, da de aldrig havde hørt ordet weekend. Men resultatet kender vi i dag: Holde fri og spise og drikke. Samt holde konfirmation, så de unge kan blive introduceret til et liv med at holde fri og spise og drikke.
Alt imens vi hen over sangskjulerne ophidset skælder ud over, at nogle vil have os til at arbejde 12 minutter længere om dagen og pille ved efterlønnen.
fredag den 21. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar