Rigtige mænd er beskedne

Nogen kvinder synes vist, at mænd er lige så gode til at give gaver, som sumpskildpadder er. Hvis det forholder sig sådan, er det imidlertid ikke fordi, mænd ikke elsker deres koner. Heller ikke fordi de ikke har styr på datoer og mærkedage eller er nødt til at gå med billeder af deres børn i tegnebogen for at kunne huske, hvad de hedder.

Nej, det er fordi mænds tanker tit er optaget af vigtige emner så som, hvor man kan købe billigt pejsebrænde. Plus - og det er vigtigt at få med - mænd er beskedne.

Og det kan altså være svært at tage imod, når man selv er taknemmelig for lidt. Mænd bliver simpelthen overvældede. For eksempel når børnene kommer og spørger, hvad vi ønsker os i julegave. Så svarer mænd med en klump i halsen:
- Nogle søde børn.
Hvorefter de lede unger fniser, og manden får et kinesisk vaterpas til 20 kroner.

Den slags udløser ikke bitterhed hos mænd – slet ikke – men det virker måske nok som væksthæmmer på gave-genet.
At vi er så beskedne hænger sammen med den opvækst i små kår, som alle mænd har haft – en beskeden opvækst, der synes at blive mere karsk, jo ældre manden er. Det ved enhver, der har overhørt en samtale mellem to mænd i deres bedste alder:
- Nej du, da vi var børn, da kunne vi underholde os selv i timevis med en snor, en sten og en saks.
- Nå, havde du en saks? Der kan man se. Ja, jeg måtte jo nøjes med en sten, og jeg skulle dele den med min bror.

Derfor kommer mænd i bedste vilje til at forære kvinder en ribstrikket cardigan, hvor kvitteringen afslører, at rædslen er købt to minutter før lukketid dagen før konens fødselsdag.Nu ved kvinderne, hvorfor det er sådan. Den viden må være en gave i sig selv.