Findes der sure gamle kvinder?

Det er lidt uretfærdigt, at man altid taler om sure gamle mænd. Hvorfor er der ikke noget, der hedder sure gamle kvinder? For eksempel er der en amerikansk film, der hedder »Gnavne gamle mænd«, og kunne man forestille sig en film, der hed »Gnavne gamle kvinder«? Nej. Jeg kan i hvert fald ikke. Mest fordi jeg så kommer til at tænke på Birthe Rønn Hornbech, og det er ikke godt.

Med mænd er det noget andet. Måske skyldes det, at mænd fra starten har for store forventninger til tilværelsen. At de en gang drømte om mange penge og pragtvilla med havudsigt, men endte med toværelses lejlighed, skrabelodder og udsigt til kommunale affaldscontainere.

Eller er forklaringen i virkeligheden, at kvinder ikke har behov for at blive sure, når de bliver ældre? Er det, fordi de justerer surhedsgraden over et helt liv?

Som unge:
- Aiij, man har bare ikke bordfodbold i stuen, og jeg kender altså ingen andre, der stadig går med polobluser, og højttalere er altså møbler. Jeg flytter hjem til mine forældre!!!!

Et par år senere:
- Du har glemt de økologiske pastinakker, og hvorfor skal jeg altid gøre det hele selv, og nu er butikkerne lukkede, og jeg har faktisk også et arbejde at passe, og mit arbejde er lige så vigtigt som dit, og dine børn taler du heller ikke med, og når du endelig gør det, så vrisser du af dem, og. . .

Og så videre. På den måde får kvinder luftet ud og kan oppe i årene se lysere på tilværelsen og få en lettere gang på jord:
- Jamen, så tager jeg til foredrag i folkeuniversitetet og hører om tarmskylning, og hvorfor vil du egentlig ikke med, men du kan da også blive hængende i sofaen og se »2. Verdenskrig i farver« på DR2 som en anden sur gammel mand.