Den gule fare i det grønne

Min kollega har købt en mælkebøtte-fjerner. Da den indpakket stod lænet op ad skrivebordet, lignede den et luft-til-jord-missil, hvad den vel egentlig også er: Den skal ramme ned et sted og dræbe en masse fjender på én gang.

– Kan man ikke bare lade de mælkebøtter være i fred, sagde jeg med venligboer-stemmen på.

Både våbenejeren og en anden kollega så på mig, som havde jeg fortalt dem, jeg var pædofil: – Neej lød det. Så udråbstegnene stod og dirrede i luften.

Jeg ved ikke, hvad det er, men det, der livsglad trives og arbejder - helt af sig selv, uden jobtilskud i form af gødning, lugejern og unødvendigt håndarbejde - det skal bekæmpes. Slås ned. Hvorimod mange anvender gødning, lugejern og unødvendigt håndarbejde på at holde liv i skvattede gevækster, der alligevel afgår ved døden på grund af nattefrost, eller fordi katten har tisset i bedet.

Fat det hvem der kan. Løsningen er måske at betragte hele sin have som nyttehave. Skvalderkål er glimrende til salat og tærter, og brændenælder kan bruges i pandekagedej. Ja, man kunne gå så langt, som at slå sin have op som "ny nordisk have" og hyre en tv-kok til at komme og plukke gevæksterne. Da kendis-kokke tit er skaldede og har tatoveringer, skal man nok lige varsko naboen, så han ikke tror, der er ved at skyde en rockerborg op.

 Tværtimod kan sådan en løsning blive den rene harmoni, som man kan sidde og iagttage i peace and love-mode med blomster i håret. Mælkebøtter for eksempel.