Det måtte jo komme: En britisk undersøgelse har vist, at kvinder elsker deres kat højere end deres partner. I sidste uge uge viste en undersøgelse i Danmark, at en tredjedel af de adspurgte kvinder følte sig mere knyttet til deres børn end til deres partner.
Og for at sige det lige ud: Partneren - så længe det halløj holder - det er manden. Der altså rangerer lavere end en pelsbærer, hvis væsenligste bidrag til husholdningen består i at spise,
sove og kradse i sofaen.
Så hvad vil mænd egentlig i kvinders liv? Og hvad bliver det næste?
- Ja, det er Henry, mit livs store kærlighed. . .
- Undskyld, jeg kan ikke få øje på Henry.
- Jo, jo. Han bor i den her kagedåse. Henry er min skarnbasse. Den bedste jeg nogensinde har mødt.
Med andre ord: Hvad er der galt med mænd? Ud over at vi ikke sætter poteaftryk på bilens forrude eller kan trille små kugler af hestegødning (det kan skarnbasser. Jeg har selv set det i tv).
Ja, blandt andet er der det galt, at mænd er for lidt værd. Den samme engelske undersøgelse viste, at 13 procent af kvinderne ville smide manden ud, hvis de fik fem millioner pund for det. Kun fem procent ville sende mis til aflivning, hvis nogen viftede med det tilsvarende beløb for næsen af dem.
Så er det selvfølgelig rart, at andre sætter pris på manden. Staten for eksempel, der sender ham afsted i uniform og støvler for at lade ham hakke til blodpølse i krige med andre mænd, der også er sendt til aflivning. De, der klarer det katteslagsmål, kan så vende tilbage til miss'erne og lægge sig på knæ (hvis de har nogen tilbage) ved hoveddøren.
Kigge ind gennem brevsprækken.
Og spinde:
- Jeg vil gerne lukkes ind og gør ikke en kat fortræd.
Så får manden en kurv. Men i den mindste en varm en.
mandag den 5. februar 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar