Er der liv i rummet?

Vi har vel alle leget med tanken om, at der er mere mellem himmel og jord. Nu vil nogen indvende, at enhver der har stået på Esbjerg Havn i pålandsvind ved, at noget i luften er der i hvert fald.
Men sådan »rigtigt« mellem og jord. En anden slags liv. Højere end mennesket, der bruger tiden på skrabelodder og på at designe håndklæder med Garfield-motiver.
Trangen til at spekulere over sådanne dybe spørgsmål slår ned i mennesker ved forskellige lejligheder. Det er sikker individuelt. I mit tilfælde indtræffer det typisk, når jeg ser avisens tv-program og opdager, at der igen kommer »Vild med Dans«, »Varm på Is« og Melodi Grandprix for selvoptagede barnestemmer. Så må jeg blankt indrømme, at den tanke slår ned: Der må simpelthen være intelligent liv et andet sted i universet.
Vi, der tror på den slags, bliver tit affejet som fantaster og skøre kuler. Modsat kamilletes–drikkende kvinder, der tror på engle og palaver med afdøde familiemedlemmer, bliver vi ikke altid taget alvorligt. Selv synes vi, det må være indlysende, at folk, der er i stand at flyve med 10.000 km/t i en 800 meter lang, sølvskinnende, cigarformet tingest, må have købt deres tændrør på Saturn.
Måske skyldes det også, at vi stiller meget konkrete spørgsmål. Selv har jeg kogt min tvivl og søgen efter det ekstraterritoriale liv ned til to spørgsmål:
1) Er I derude?
2) Og i så fald: Har I strålekanoner?
Men kan vi være sikre på, at det er intelligent liv? Tja, det bedste bevis på, at de er intelligente, er nok, at de undgår at tage kontakt til os.